Mindfulness og empati

Spring over navigationshyperlinks

 

- Tirsdag den 23. august '11
- onsdag den 24. august '11
- tirsdag den 4. oktober '11
- tirsdag den 8. november '11
- tirsdag den 6. december '11

Elbjerg Kursuscenter, Ormedamsvej 5
Tebstrup, 8660 Skanderborg

Relationernes betydning for det gode lærings- og udviklingsmiljø  

 

Hvis vi vil øge indlæringen, så er en meget vigtig komponent at uddanne lærerne til at skabe gode relationer. Det er nogle ret præcise kvaliteter, der er afgørende.

Det handler om at kunne vise tolerance, respekt, interesse og empati over for hver enkelt elev…….. at appellere til børnenes forståelse af en konflikt frem for at skælde dem ud.

       Sven Erik Nordenbo, leder af Clearinghouse, DPU i Politiken 8.5.2008 

 

 

Info om dagen 

Hent hele programmet her (pdf)

Tilmeld dig her

Find Elbjerg Kursuscenter  her

 

Dagens indhold:

Den gode relation i klasserummet har to parter: Læreren og barnet/børnene.

Det kræver mentalt overskud at kunne danne de gode relationer, der er konstruktive for læringsmiljøet. Læreren må have en god kontakt til sig selv for at kunne bevare roen og overblikket i et til tider stresset og altid travlt arbejdsliv.

Både lærere og elever må satse på at udvikle evnen til at være nærværende, opmærksomme, empatiske og i god kontakt med egen indre dømmekraft og ro. Disse kvaliteter er helt nødvendige for at læreren kan bevare arbejdsglæden og børnene lysten til at lære. Evnen til at falde til ro og til at koncentrere sig i et miljø med mange ydre stimuli udvikles ikke nødvendigvis af sig selv

Dét kommer du omkring:

På kurset vil vi arbejde med fem typer af enkle redskaber og øvelser, der kan styrke netop disse områder for læreren, og som læreren kan lære fra sig til eleverne, når hun selv er blevet fortrolig med dem.

Vi vil ligeledes arbejde med udvikling af lærerens relationskompetence gennem at se på de eksempler fra lærerens hverdag, hvor hun bliver mest udfordret - med fare for stress til følge – i det daglige arbejde med børnene. Der vil også blive arbejdet med, hvordan læreren kan komme også de udfordrende børn i møde i en udviklende og konstruktiv dialog.


Form:

Der vil blive taget udgangspunkt i deltagernes egne eksempler på situationer fra skolehverdagen, der er udfordrende, og situationer, hvor det er svært at skabe et godt og mobbefrit lærings- og udviklingsmiljø. 

Kurset foregår mest inde, men også ude i naturen, og i en vekslen mellem oplæg, træning i opmærksomhed og nærvær, enkle kropsøvelser og relationsøvelser, der kan anvendes i klasseværelset.


Mål:

At deltagerne skal blive fortrolige med et sæt velafprøvede øvelser, som kan anvendes i klasseværelset til at styrke lærings- og udviklingsmiljøet, og som kan anvendes af den enkelte lærer for at fremme det mentale overskud og nedsætte risikoen for stress.


Undervisere:

- Lærer Henriette Due

- Lærer Katinka Gøtzsche     

- Cand.psych. specialist og supervisor i psykoterapi Helle Jensen

www.psykologhellejensen.dk

 
Litteratur:

  • 'Eksistens og nærvær'
    Tidsskriftet Kognition og Pædagogik 19. Årgang nr 71 2009
  • 'Pædagogisk relationskompetence, fra lydighed til ansvarlighed'
    Jesper Juul & Helle Jensen, Apostrof 2002
  • 'Udvikling af følelsesmæssig intelligens'
    Linda Lantieri, Borgens forlag 2009
  • 'Den 9. Intelligens i praksis – sådan gør vi på Elling skole'
    dvd fra Filmkompagniet.dk 2009
  • 'Nærvær i pædagogisk praksis. Mindfulness i skole og daginstitution'
    red. Lone Svinth, Akademisk forlag 2010

Kurser og temadage

VIA University College