Højskolen for videreuddannelse og kompetenceudvikling

Rotationsprojekter 

Opkvalificering af både ansatte og ledige

I samarbejde med vores aftagere udvikler vi såkaldte ’Rotationsprojekter’, hvor en hel faggruppe kommer på skolebænken, mens ledige kolleger overtager deres job for en tid.

Med andre ord opkvalificeres både de ansatte og de ledige, og jobrotationen er dermed et bidrag til at fremtidssikre kompetencer i en tid, hvor mangel på kvalificeret arbejdskraft er en iøjnefaldende risiko.

Mange får glæde af jobrotationer

  • ansatte i institutioner og virksomheder
  • nyledige og langtidsledige inden for relevante fag
  • dimittender får mulighed for at bruge deres uddannelse, så de introduceres til fagområdet
  • kommunerne aktiverer en række ledige

Uddannelsesmuligheder i spil

  • diplomuddannelser (moduler)
  • akademiuddannelser (moduler)
  • MU (arbejdsmarkedsuddannelser)
  • enkeltfag fra VIAs uddannelser
  • kurser inden for VIAs mange faglige områder (1-4 ugers varighed)
  • GVU (grunduddannelser for voksne)

Hvilke af disse muligheder, der er relevante i en konkret jobrotation, afgøres af arbejdsgiveren i samråd med VIA.

Projekter på flere fagområder

Vi har lang erfaring med at holde sådanne forløb for personale på skoler, dag- og døgninstitutioner samt opholdssteder for børn og unge.

Som følge af udviklingen i samfundet, hvor flere faggrupper nu er ramt af ledighed, har vi nu også udviklet og afholdt rotationsforløb inden for sygeplejeområdet.

Hvis du har interesse i at høre mere om muligheden for at udvikle rotationsprojekter inden for dit område, er du meget velkommen til at kontakte os.

Eksempel på jobrotation for en personalegruppe

En organisation (fx en kommune eller en virksomhed) ønsker at uddanne 192 medarbejdere.

Et uddannelsesforløb aftales med VIA UC. Hver medarbejder skal gennemføre to diplom-moduler, hver med en varighed på seks uger.

Der oprettes otte hold à 24 deltagere. Holdene gennemføres to ad gangen - dvs. to hold de første tolv uger, dernæst yderligere to hold i tolv uger etc. Der er således året igennem (4 x 12 uger) brug for 48 vikarer.

De 48 vikarer ansættes i 22 uger med løntilskud (ingen udgift for arbejdsgiver) samt 26 uger i ordinær beskæftigelse (arbejdsgiver betaler ordinær løn).

De 192 medarbejdere modtager sædvanlig løn og ansøger om SVU i uddannelsesperioden på tolv uger. SVU´en udbetales til kommunen.

Eksempel på jobrotation for en enkelt person

En virksomhed/institution ønsker at uddanne en person inden for et fagligt område.

Et uddannelsesforløb aftales med VIA UC. Medarbejderen gennemfører fire diplommoduler to à 10 ects-point og to à 5 ects-point). Det samlede uddannelsesforløb har en varighed på 21 uger.

En ledig ansættes som vikar i otte uger med løntilskud og i 13 uger til ordinær løn.

Medarbejderen, der er under uddannelse, modtager sædvanlig løn og søger SVU i uddannelsesperioden. SVU´en udbetales til arbejdsgiveren.

Inge Møller Madsen  
Inge Møller Madsen

Chefkonsulent
Socialområdet

Tlf. 8755 1958
imm@viauc.dk

 
Kirsten Willemoes Knudsen  
Kirsten Willemoes Knudsen

Chefkonsulent
Sundhedsområdet

Tlf. 8755 1927
kwk@viauc.dk

 
Finn Skøtt Hansen  
Finn Skøtt Hansen

Innovation og Karriere

Tlf. 8755 1908
fsh@viauc.dk

 
Hanne Lundberg Toft  
Hanne Lundberg Toft

Pædagogik, Børn og Unge

Tlf. 8755 1989
ht@viauc.dk

 
Susanne Søndergaard Hansen  
Susanne Søndergaard Hansen

Ledelse og Styring
 
Tlf. 8755 1877
suha@viauc.dk