Studiemiljø
I sommeren 2011 flyttede bioanalytikeruddannelsen til det helt nye og moderne Campus Aarhus N i Skejby. Her deler vi faciliteter med bla.a. fem andre sundhedsuddannelser.
Dette giver et meget spændende og dynamisk studiemiljø, idet du hver dag møder studerende i det store centrale atrium og på de mange flotte fællesarealer, som læser noget andet end dig.
Samtidig er der områder som primært er tiltænkt de enkelte uddannelser, således at man kan opbygge et fællesskab med de der læser det samme som en selv.
Bioanalytikeruddannelsens undervisningslokaler er primært placeret i sydfløjen. Her finder du undervisningslokaler og velindrettede laboratorier udstyret med moderne faciliteter.
Overalt på campus er der desuden grupperum, hvor du kan lave lektier eller opgaver sammen med dine medstuderende eller bare hygge og slappe af.
Der er naturligvis trådløst netværk, således at det er muligt at arbejde på din egen computer overalt. Du får udleveret et studiekort som du kan tanke op, således at du kan kopiere og printe flere steder i bygningen.
Der er en stor fælles kantine som har åbent det meste af dagen hvor der serveres sund og afvekslende mad til rimelige priser.
Den fælles studenterfestforening arrangerer både fredagscafé, indvielsesfester og hygge, hvor de studerende kan mødes på tværs af årgange, hold og uddannelser.
Andre relevante links:
Læs mere om Campus Aarhus N
De første dage på studiet
De Studerendes Råd (DSR)