CFU kort Udlånssamlingen Søg på alle materialer Informationssamling Udlånssamling Film & TV

E-bøger hos VIA CFU

VIA CFU udlåner e-bøger

I skoleåret 2011-12 har vi i begrænset omfang fået mulighed for at udlåne e-bøger. Alle lærere og elever kan låne bøgerne. Der er primært tale om billedbøger til iPad.

E-bøger af Morten Dürr og Søren Jessen - kan lånes af alle

Forfatterne Morten Dürr og Søren Jessen har sammen med deres forlag stillet foreløbig 10 titler gratis til rådighed for CFU. Vi kan derfor udlåne bøgerne til både lærere og elever i dette skoleår.

Bøgerne lånes via CFU-Online, der er CFU'ernes udlånsportal for digitale materialer.

> Se vores udvalg af e-bøger her

 

projekt med e-bøger på to skoler


VIA CFU afvikler i samarbejde med forlaget Gyldendal et udviklingsarbejde i to 8. klasser. 

En klasse på Vestre Skole i Viborg og en på Vinding Skole i Herning Kommune kan i dette skoleår låne skønlitterære e-bøger på dansk og engelsk.

Dette er muligt i kraft af et samarbejde mellem VIA CFU og Forlaget Gyldendal. VIA CFU har indkøbt e-bogs-læsere til eleverne og lærerne i klasserne, og Gyldendal har stillet bøgerne gratis til rådighed.

Hent, læs og noter - online

Alle elever og lærere i to 8. klasser har fået udleveret e-bogs-læsere.
E-bøgerne kan trådløst forbindes til internet, og e-bogs-læseren undersøger automatisk, om der er bøger at hente fra internettet. Det vil der være, hvis læreren har bestilt en bog til levering på en specifik dato.

Eleverne kan skrive noter i bøgerne via e-bogs-læserens lille tastatur, og de kan søge i bogens tekst og i egne noter.
Udviklingsarbejdet fokuserer således både de tekniske og de distributionsmæssige faktorer og de pædagogiske muligheder.

Projektet er beskrevet yderligere i afsnittet ’Udviklingsarbejder'.

>  Læs mere om e-bogs-projektet her


E-bog-handel og e-bogs-formater

Mange titler udgives både som bøger og som e-bøger. Engelsksprogede bøger kan fx købes hos Amazon, verdens største boghandel, og bøger på dansk kan bl.a. købes hos Saxo. Der er endnu ingen aftaler om, hvordan hverken biblioteker eller CFU'er kan udlåne e-bøger.

Der skal laves aftaler mellem forlag og CFU’erne om pris for udlån, og de formater, der skal stilles til rådighed for lånerne skal besluttes. Der findes nemlig flere forskellige formater, afhængige af hvilke e-bogs-læsere, bøgerne skal kunne læses på.

 

E-bogs-læsere - ude og inde

Man kan læse e-bøger på de fleste computere, nyere mobiltelefoner, tablets (herunder iPad) med videre. Men fælles for disse enheder er, at skærmen er baggrundsbelyst, og derfor kan være svær at læse på udendørs. Indendøre vil mange opleve, at øjnene trættes hurtigere ved skærmlæsning i forhold til læsning af tekst på papir.

E-paper

Mange e-bogs-læsere leveres derfor med en E-paper, som er en anden skærmteknologi end den, der anvendes til computere og mobiltelefoner. Den er ikke baggrundsbelyst, og man kan læse på skærmen selv i stærkt sollys. Det er denne skærmtypes, som VIA CFU/Programdatateket har valgt til udviklingsarbejdet på de to skoler. Skærmtypen egner sig ikke til illustrerede bøger, men er suveræn til bøger, der udelukkende indeholder tekst.

>  Læs mere om e-bogs-læsere her

 

 

VIA University College