Forårsnummeret af vores faglige kursusmagasin reflex er nu klar med masser af inspiration og gode ideer til dig og din undervisning.
Nye kurser til skoleåret '11/'12
I uge 14 kommer det nye nummer af reflex til skolerne i vores dækningsområde. Men allerede nu kan du downloade bladet og se vores samlede kursusudbud for næste skoleår.
Fra konflikthåndtering i indskolingen til mobilen som værktøj, film i tyskundervisningen og matematik med gps. Du finder masser af spændende kursustitler med pædagogisk inspiration og muligheder for faglig fordybelse.
Tema: Valg af læremidler
Du kan også fordybe dig i magasinets faglige artikler, som denne gang handler om, hvordan man vælger materialer til sin undervisning. - Hvilke omstændigheder og kriterier er afgørende for, hvilke bøger og øvrige materialer, der havner i lige præcis dine klasser? - Er det kollegers anbefalinger, skolens depot, CFU's samlinger eller noget helt fjerde, der er afgørende for dine valg?
I artikeldelen af reflex kommer praktikere og teoretikere med bud på kriterier for valgene inden for forskellige genrer - med både lærer-, anmelder- og forskerbrillerne på.
God læsefornøjelse
Vi ønsker dig god læselyst med det nye reflex, hvad enten du napper det ned fra cyberspace nu eller venter, til det kommer i papirudgave til din skole lige i starten af april.