CFU kort Udlånssamlingen Søg på alle materialer Informationssamling Udlånssamling Film & TV
Ledige pladser på AKT-kursus 
af Linda Kolling  - 01-08-2011 
Det er stadig muligt at deltage i kurset med psykolog Rasmus Alenkær den 21/9 i Viborg

Rasmus Alenkær er selvstændig psykolog og organisationskonsulent med speciale i skoleudvikling og problemadfærd. Han har skrevet flere toneangivende udgivelser på området, herunder 'AKT ink.', som er baseret på ph.d.-afhandlingen 'Arbejdet med adfærd, kontakt og trivsel - i den inkluderende skole'.


Målgruppe

AKT-lærere, specialundervisningslærere - men alle med interesse for området kan få noget ud af dagen.

Indhold

På denne temadag fokuseres der på AKT-arbejdet i et inkluderende perspektiv. AKT-fænomenet sættes ind i den forståelsesramme og den viden, der findes i den nyeste inklusionsteori og -forskning. Selv om dagens indhold er funderet på forskning og teori, er der primært fokus på arbejdet i praksis: dvs. konkrete redskaber, der kan støtte en velfungerende AKT-indsats.

Der vil være fokus på eksempelvis:

- Inkluderende grundforståelser
- Funktionsbeskrivelser og organisering
- Plan A: Klasseledelse og pædagogisk miljø som forebyggende indsats
- Plan B: Analyse og organisering når det går galt
- Procesledelse og projektdesign

VIA University College