Ny central, fælles udlånssamling i VIA CFU
VIA CFU’s udlånssamlinger i Herning, Skanderborg og Viborg flytter nu sammen på én ny adresse: Fanøvej 9, 8800 Viborg. Sammenlægningen af samlingerne er en stor omvæltning og omstrukturering, og der er derfor sat tre lukkeuger af til at få logistikken til at fungere optimalt.
Bestillinger i lukkeugerne, 11, 12 og 13
Fra påske skal den nye logistik gerne fungere. Derfor lukker vi for udlån og kørsel i uge 11, 12 og 13. Hvis materialer, der er booket i denne periode, er ledige, bliver de leveret i uge 10. Materialer, der skal afleveres i perioden, bliver først hentet i uge 15.
Vil du sikre dig materialer til din undervisning i de tre lukkede uger, så forsøg at flytte dine bookinger frem til uge 9 eller 10. Er materialet ikke ledigt på dette tidspunkt, håber vi, at der er noget andet ledigt, du kan bruge..
Nye køreruter – nye køredage
Da alle materialer fra påske køres ud fra Viborg, bliver nogle af vores køreruter ændret. Nogle skoler får derfor en ny ugedag som besøgsdag. De pågældende skoler får direkte besked.
Besparende og mere effektivt
Den fælles udlånssamling er et resultat af de mange besparelser og effektiviseringskrav, der er varslet for CFU’erne, men det nye fælles lager vil også betyde bedre service. Med et fælles udlånslager kan vi også lave en større forsyningssikkerhed og bedre mulighed for at tilgodese bestillingsønsker.
NB: Informationssamlingerne holder åbent som normalt – så du er velkommen til at besøge os og selv hente informationsmaterialer.