Farvel til status - goddag til mening
Mette Eg Jørgensen, Janni Poulsen og Line Mølgaard stoppede på uddannelser med stor wauw-effekt. De vil være ergoterapeuter – og hjælpe mennesker med at få livskvaliteten tilbage
”Læser du på Journalisthøjskolen? Hold da op, så er du klog. Sejt.”
Sådan lød det tit, når Mette Eg Jørgensen præsenterede sig for et par år siden. Det magiske ord, journalist, gav hende en slags studiemæssig diplomatpas. Hun fik hun status og street credit.
Når hun præsenterer sig i dag, lyder det snarere:
”Ergoterapeut, øhm, hvad er det lige, det er? Er det sådan noget med at massere fødder?”
Mette Eg Jørgensen imiterer en standardreaktion og ryster lidt på hovedet.
”Det er en sjov følelse. Jeg er den samme person, men folk ser anderledes på én efter skiftet. Man skal bevise meget mere, hvad man kan, når man er ergoterapeut. Man skal vise, at man er god. Man får ikke noget forærende, som man gør, når man siger, at man er journalist,” siger Mette Eg Jørgensen.
Fra makroanalyser til mennesker
Hun sidder uden for auditoriet på VIA University College, Ergoterapeutuddannelsen i Århus, og fortæller om sit skifte fra journalistik til en relativt ukendt sundhedsuddannelse. Ved siden af hende sidder hendes to holdkammerater, Janni Poulsen og Line Mølgaard. De har også slået et karrieresving af de store.
”Jeg læste økonomi på universitetet. Jeg kunne godt lide matematik, og begge mine brødre har læst økonomi, men jeg var der kun første semester. Det sagde mig ikke noget. I et halvt år derefter var jeg i hjemmeplejen, og det var fedt og spændende. Jeg havde ellers tænkt, at dét skulle jeg bare aldrig,” siger 23-årige Line Mølgaard. Hun forklarer, at jobbet fik hende på sporet af ergoterapien. Men da hun begyndte på uddannelsen, vidste hun omtrent det samme om uddannelsen, som Stein Bagger ved om etik.
”Jeg anede slet ikke, hvad det var. Men det var meget heldigt, at det var det rigtige for mig. Faget giver god mening. Ergoterapeuter er der for at give folk livskvalitet igen. Det er flot, at der er en uddannelse til det. Det troede jeg faktisk slet ikke, at vi havde i vores samfund,” siger Line Mølgaard fra 4. semester.
Bliver presset på uddannelsen
Janni Poulsen nikker og forklarer, at hun i ergoterapien bruger sig selv væsentligt mere, end da hun læste erhvervssprog på Handelshøjskolen i Århus.
”Det var for kedeligt. Der skete ingenting, og jeg følte ikke, at jeg fik noget igen fra faget. Og hvis jeg gjorde det færdigt, ville jeg nok komme til at sidde og oversætte handelsbreve. Jeg manglede mening, og det får jeg her på Ergoterapeutuddannelsen. Jeg er blevet presset i praktikkerne, og jeg får tit sådan ’Yes’. Jeg kunne det. Jeg kan godt lide tanken om at hjælpe folk til at klare sig selv. Derudover er det et bredt fag, som åbner mange døre,” siger Janni Poulsen.
Ikke mange kender uddannelsen
De tre studerende erkender, at ergoterapi ikke har det mest prangende renommé. Men de mener, at det er ufortjent. Omdømmet lider under, at relativt få kender indholdet i uddannelsen og endnu færre søger ind på uddannelsen.
”Folk ved ikke, hvad faget går ud på. Og så er der en masse fordomme om faget f.eks. at uddannelsen er for dem, som ikke har højt nok gennemsnit til at komme ind som fysioterapeut,” siger Mette Eg Jørgensen og understreger, at der er kæmpe forskel på de to fag.
Hverken for hende eller de to andre var det let at hoppe væk fra omverdenens bud på en drømmeuddannelse. Men lysten til at gøre en konkret forskel i mennesker liv vandt over skrivebordsarbejde, smarte visitkort og statusjagten.
Mette Eg Jørgensen, Janni Poulsen og Line Mølgaard dimitterer efter planen fra Ergoterapeutuddannelsen i januar 2012.