Ingen studenterhue?
Søg ind via realkompetencevurdering
Generel information
Karakterer er ikke alt. Selv om du måske ikke opfylder de formelle adgangskrav, har du alligevel mulighed for at søge om optagelse på en professionsbacheloruddannelse.
Det gør du via en kvote 2-ansøgning, hvor du kan lægge vægt på viden, færdigheder og kompetencer erhvervet gennem såvel uddannelse som job og fritidsliv. Det kaldes dine realkompetencer.
- Vi vurderer dine realkompetencer ud fra om:• du har kompetencer, der kan sidestilles med de formelle adgangs-krav
- du med disse kompetencer skønnes at kunne gennemføre uddannelsen
Sådan får du vurderet dine realkompetencer
3) På ansøgningsskemaet til Den Koordinerede Tilmelding (KOT) skal du sætte et kryds i rubrik 4: Adgangsgrundlag, punkt G: Ingen adgangsgivende eksamen "Jeg søger om optagelse med særlig tilladelse".
Gå ind på hjemmesiden www.minkompetencemappe.dk. Print et skema ud og udfyld de punkter, der er relevante for dig. Sammen med KOT-ansøgningen skal du vedlægge en beskrivelse af dine realkompetencer. Du kan for eksempel bruge skemaet på www.minkompetencemappe.dk.
Det er dit ansvar at indsamle og fremlægge relevant dokumentation for de realkompetencer, du ønsker inddraget. Hvis du får en positiv realkompetencevurdering, gælder den kun til den professionsbache-loruddannelse, som du søger optagelse på. Du kan altså ikke få en realkompetencevurdering fra VIA University College og bruge den til at søge optagelse på en anden uddannelse eller på en anden uddannelsesinstitution.
Har du brug for mere information?
Du kan læse mere om realkompetencevurdering på disse hjemmesider - se links til højre på siden.
Eller du kan kontakte studie-vejlederen på den uddannelse, du er interesseret i.