Nu har vi været her i 5 uger…

Så er der allerede gået fem uger siden vi kom til Grønland. Det går godt og tiden flyver afsted. Mandag, onsdag og fredag begynder dagen klokken 8.00 med fælles  morgenmøde sammen med resten af personalet. Tirsdag og torsdag sover vi lidt længere og møder først klokken 8.30. Vi har hver dag fri klokken 16.00.

Om formiddagen er det oftest de indlagte patienter vi træner med. Vi har to patienter, der begge på grund af en hjerneblødning er blevet halvsidigt lammet. Det er til stor gavn for dem, at vi er kommet med et par ekstra hænder og det har været rigtig spændende, at følge deres udvikling dag for dag. Nu kan de begge gå ture på gangen med hjælp fra os.  

Efter middag er det de ambulante patienter, med meget forskellige problemer, der kommer ind. Vi mærker hurtigt som terapeuter, at vi ikke er på et dansk sygehus. Den største forskel er de manglende ressourcer der er på sygehuset. Fysioterapien består af et lokale.

Der er et skrivebord og nogle skabe, to brikse med forhæng, en kondi cykel og to crossere, hvoraf den ene ikke virker. Der er derfor ikke mulighed for at tage patienter med i varmvandsbassin, som ellers er meget brugt i Danmark.

Noget vi ofte oplever i hverdagen er, at patienterne udebliver uden at melde afbud. Det kan blive nogle lange ventepauser, da der er sat 45-60 minutter af til hver patient. Patienten får så en ny tid, og udebliver han også fra denne, er det slut, og han må kontakte læge, hvis han vil have en ny henvisning.

Proteser og grønlandsk polka
Udover den daglige gang i fysioterapien, har der også været nogle afbræk, hvor vi har set noget andet. Vi har blandt andet haft besøg af en bandagist og en skomager fra Danmark, som vi fulgte i to dage. De tager rundt til forskellige sygehuse på Grønland, hvor de blandt andet tager mål til indlæg til sko og benproteser.

Mandag eftermiddag er vi i skolens gymnastikhal. Der kommer ca. 5-6 ældre kvinder og en enkelt mand på ca. 65+, og laver forskellige former for fysisk aktivitet. Nogle af dem har et par skavanker, men de er alle vildt motiveret og glade når vi kommer.

Det helt store hit er hockey og der er både sejrsdans med vilde udbrud når de scorer, og måske et slag med staven hvis de taber :) Næste gang står den på Grønlandsk polka, så mon ikke de får noget at grine af, når de to danske fysioterapeuter skal lære det.

For et par uger siden var der sundhedsuge på hele Grønland, hvor der var foregik forskellige arrangementer i løbet af ugen. En af dagene var vi, sammen med andre sundhedsfagrupper, nede i den gamle kirke, hvor vi stod med hver vores lille bod. Byens beboere kunne så komme ind omkring og kigge, og blandt andet høre om prævention, kost, sunde tænder og rygning. I vores bod kunne man få mål sit kondital på en kondicykel, og den var især til glæde for alle børnene fra skolen.

Bygdebesøg og menu med bækken fra moskus
Sammen med vores vejlefder Flemming, var vi i sidste weekend på bygdebesøg, til en af de største bygder Kangaamiut, som har ca. 300 indbyggere. Der er ikke noget sygehus, men en lille bolig, hvor der var en social og sundhedshjælper, som fungerede som alt lige fra læge til gynækolog. Derudover kommer der af og til besøg af læger og fysioterapeut fra Maniitsoq.

Om aftenen blev vi inviteret over til en grønlandsk dame og hendes danske mand. Det var rigtig sjovt, at se det lille grønlandske hus med masser af små figurer af hvaler og fangere. Til hovedret kom de ind med et kæmpe fad med nogle store knogler og noget kød på. Det var bækkenet fra en moskus og kødet smagte helt fantastisk! Resten af aftenen gik med at se melodi grand prix og lære grønlandske gloser, til stor morskab for værtinden og hendes kusine.

Søndag havde vi så patienter sammen med Flemming. Det var rigtig spændende, og man mærker virkelig, at de ikke er vant til at have fysioterapeuter eller læger derude hver dag. Nogle patienter kom ind, fordi de havde haft ondt for 14 dage siden. Og selvom smerten for længst var væk, så ville de lige have sikkerhed for, at der ikke var noget galt.

Mandag eftermiddag sejlede vi atter hjem med skibet Sarfaqittuk.

Nå, men det var alt for denne gang. Vi skriver snart igen.

Indtil da
Takuss

Mathilde og Katrine