Strategi
VIA University College, Campus Horsens udbyder videregående uddannelser inden for pædagogik, sygepleje og inden for de tekniske og merkantile områder samt diplomuddannelser indenfor ledelse, projektledelse, innovation, energi og miiljø samt erhvervspædagogik.
Campus Horsens har til opgave at udvikle og formidle viden mellem de godt 300 medarbejdere, over 4000 studerende (heraf ca. halvdelen udenlandske), erhvervene og relevante forskningsinstitutioner - såvel regionalt, nationalt som internationalt – i samarbejde med både andre enheder i VIA og med eksterne samarbejdspartnere.
Strategien er i tråd med ’Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser’, hvori det fremgår, at VIA som professionshøjskole skal ”udbyde og udvikle videregående uddannelser samt efter- og videreuddannelse, der på et internationalt fagligt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som offentlige sektor” samt udføre ”udviklingsarbejde og varetage videncenterfunktioner.” Af loven fremgår, at dette skal foregå på et videngrundlag ”karakteriseret ved professions- og udviklingsbasering, bl.a. i samarbejde med relevante forskningsinstitutioner.
Campus Horsens er som en del af VIA University College underlagt VIAs kernestrategier, som du kan læse meget mere om i Institutionsgrundlaget (pdf).