Søg VIAs uddannelser digitalt

Gå ind på www.optagelse.dk – her kan du både se en oversigt over alle videregående uddannelser og søge digitalt.

Vær opmærksom på ansøgningsfristerne, som er:
Kvote 2: 15. marts kl. 12.00
Kvote 1: 5. juli kl. 12.00

Sådan søger du digitalt gennem kvote 2:
Du skal på www.optagelse.dk, inden den 15. marts kl. 12.00, og søge den – eller de uddannelser, du er interesseret i. Men du skal også – digitalt – eftersende dine bilag. Desværre er det først muligt at eftersende digitalt fra den 16. marts på grund af forsinkelser med den elektroniske løsning.

Du skal altså først - inden den 15. marts – søge uddannelse på www.optagelse.dk og efterfølgende – fra den 16. marts – igen besøge www.optagelse.dk for at vedlægge dine bilag.

Vi skal have dine bilag hurtigst muligt fra 16. marts, og meget gerne senest den 30. marts - så vi kan komme i gang med at vurdere din ansøgning. Eksamensbeviser fra sommereksamener 2012, skal vi have hurtigst muligt og senest 5. juli kl. 12.00.

Vigtige datoer for kvote 2:

  • 15. marts kl. 12.00 Sidste frist for ansøgninger til kvote 2
  • 16. - 30. marts       perioden hvor du digitalt kan eftersende eksisterende bilag til din ansøgning
  • 5. juli kl. 12.00      Sidste frist for at vedlægge bilag fra sommereksamener


Sådan søger du gennem kvote 1

Du skal på www.optagelse.dk inden den 5. juli kl. 12.00 og søge den – eller de uddannelser, du er interesseret i. Husk – digitalt - at vedlægge dit eksamensbevis

Vigtig dato for kvote 1

  • 5. juli 2012 kl. 12.00 - Sidste frist for ansøgning og bilag til kvote 1


Hvis du printer – og sender din ansøgning med post
Hvis du vælger at søge manuelt og printe et ansøgningsskema, er ansøgningsfristen, for både ansøgning og eksisterende bilag for kvote 2, den 15. marts kl. 12.00 – og fristen for eksamensbeviser for sommereksamen 2012 er hurtigst muligt og senest d. 5. juli kl. 12.00.

For kvote 1 er ansøgningsfristen for både ansøgning og eksamensbeviser den 5. juli kl. 12.00.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for hjælp:

  • Få svar på spørgsmål om ansøgningsproceduren på telefon: 8755 00 00 eller mail: viauc@viauc.dk
  • Få svar på studiemæssige spørgsmål og adgangskrav hos VIAs uddannelser – Læs her
Søg via KOT
VIA University College - Skejbyvej 1 - 8240 Risskov - Tlf.: +45 8755 0000 - Fax.: +45 8755 0001 - E-mail viauc@viauc.dk - CVR nr. 30773047