Lærer uddannelsen i Silkeborg
Uddannelsen Studievejledning Job & karriere Praktik Optagelse Fag Økonomi og SU

Internationale muligheder

Bliver du grebet af rejsefeber eller udlængsel under dit lærerstudie, behøver du ikke at tage sabbat eller orlov fra læreruddannelsen. Du kan nemlig vælge at tage en studieperiode i udlandet på tre måneder eller mere.

Studier i udlandet giver nye indtryk til din læreruddannelse

Det er altid spændende og lærerigt at iagttage, hvordan andre gør. Du lærer mere om dig selv og dine omgivelser. Du får øjnene op for nye spændende undervisningsformer og vender hjem med en forøget forståelse for den danske uddannelsestænkning.

Vi hjælper dig sikkert på vej

Læreruddannelsen i Silkeborg samarbejder med en række udenlandske læreruddannelser i f.eks. European Teacher Education Network, ETEN. Igennem dette netværk kan den internationale koordinator hjælpe dig med at få kontakt til lige netop det land og den faglighed, du har brug for i forhold til dit studie.

Hele verden i Silkeborg

På læreruddannelsen i Silkeborg vil du også møde udenlandske lærerstuderende, som deltager på DanECulT-kurset. Det møde, der foregår denne vej, vil også åbne dine øjne for andre undervisningsformer, og give mulighed for langvarige internationale kontakter og venskaber.