Historie og baggrund


Med ”Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser” fra juni 2007 blev etableringen af otte professionshøjskoler en realitet. Senere er dette tal reduceret til syv, da to efterfølgende er fusioneret.

Vores professionshøjskole er en sammenlægning af Region Midtjyllands Centre for Videregåendeuddannelse(CVU). Sammenlægningen blev iværksat i august 2007, og fusionen trådte officielt i kraft den 1. januar 2008.

Begrundelsen for at etablere professionshøjskolen på landsplan er, at man forventer, at professionshøjskolerne i kraft af deres størrelse bedre kan sikre de nødvendige faglige, udviklingsmæssige og økonomiske ressourcer. Tværfaglige miljøer, bedre udnyttelse af ressourcer økonomisk, personalemæssigt og i forhold til bygninger og lokaler samt øget internationalisering er nødvendige for at imødekomme de stigende krav, som institutionerne i kraft af blandt andet globaliseringen står over for i de kommende år.

VIA University College - Skejbyvej 1 - 8240 Risskov - Tlf.: +45 8755 0000 - Fax.: +45 8755 0001 - E-mail viauc@viauc.dk - CVR nr. 30773047