Studiemiljø
Vi er et lille uddannelsessted, og det betyder, at vi kommer til at kende hinanden godt. Det gælder både undervisere og studerende og på tværs af holdene. Samtidig sætter vi en ære i, at der er liv i huset. Ikke kun i undervisningslokalerne, men også i fredagsbaren og i form af de faglige eller festlige arrangementer, som vi løbende afholder.
Bygningerne ligger i udkanten af byen Ikast op til grønne områder, og udenomsarealerne benyttes til undervisning og projekter og bliver flittigt brugt af byens børneinstitutioner.
Ud over studerende på pædagoguddannelsen, har vi også kursister fra uddannelsesforløb, der finder sted indenfor Videreuddannelse og kompetenceudviklingsafdelingen.
Som studerende i Ikast, kommer du også til at deltage i faglige arrangemenger i Viborg. Dette sker op til et par gange om året. Her arrangerer vi fælles transport.
Studierejsen, som finder sted på 5. semester, planlægger vi sammen med Pædagoguddannelsen i Viborg og Thisted.
I forbindelse med det tværprofessioneller modul på uddannelsen arbejder vi sammen med lærer- og sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg.
Pædagoguddannelsen i Ikast er desuden en del af uddannelsesby Herning, hvor studerende deltager i fælles aktiviteter ved studiestart og undervejs i studiet. Dette sker sammen med andre studerende fra. Bl.a. TEKO og HIH/Aarhus Universitet i Birk Centerpark. Der er altså masser af muligheder for at få kendskab til andre studiemiljøer og på den måde blive fagligt udfordret.
Lokalt tilbyder vi de studerende at deltage i kortere forløb som faglige studiekredse, guitarundervisning mv. Tilbuddene ligger uden for studietiden, og nogle af dem gennemføres med eksterne undervisere og har en mindre deltagerbetaling.