Holdning, handling og helhed Studiemiljø Udviklingsprojekter Efteruddannelse Aarhus Festuge Læs vores blad 'Vinduet'

Fra børnehjem til professionshøjskole

Historien om Pædagoguddannelsen Peter Sabroe strækker sig over 100 år. Vores bygninger blev bygget tilbage i 1909, hvor de blev brugt af Christian den IX's Børnehjem. Da børnehjemmet efter en årrække flyttede ud i mere tidssvarende lokaler, blev det 1966 besluttet at lade Aarhus Børneforsorgsseminarium flytte ind.

Asger Hansen blev ansat som seminariets første rektor, og i 1967 begyndte han sammen med en sekretær og to lærere at optage studerende til det nye seminarium.

Seminariet udbød to linier: Almen-linien for medarbejdere til børne- og ungdomshjem og Småbørnslinien for medarbejdere til spædbørnehjem og vuggestuer. Hvert år blev et stigende antal studerende optaget på de to linier, samtidig med at der blev oprettet opkvalificeringskurser for folk, der var i arbejde.

I 1974 blev uddannelserne slået sammen med uddannelsen til omsorgsassistent (medarbejdere ved Åndssvageforsorg og Særforsorg). Denne fællesuddannelse blev i 1986revideret og uddannelsens navn blev ændret til socialpædagog. Seminariet skiftede dermed også navn til Aarhus Socialpædagogiske Seminarium.

I 1992 skete endnu en sammensmeltning med de beslægtede uddannelser til børnehavepædagog og fritidspædagog, og der blev etableret en fælles pædagoguddannelse. Med den nye uddannelse ønskede seminariet finde et nyt navn, der kunne afspejle det socialpædagogiske idégrundlag og mangeårige tradition for at uddanne studerende til arbejde med mennesker med særlige behov.Seminariet blev derfor opkaldt efter Peter Sabroe, der var en mand med et stort socialt engagement.

I år 2000 blev pædagoguddannelsen en professionsbachelor. Uddannelsen får et fagligt løft og uddanner nu til både profession og videreuddannelse.

I 2008 fusionerede seminariet med alle mellemlange videregående uddannelser i Region Midtjylland for at danne professionshøjskolen VIA University College.Igen skiftede seminariet navn til Pædagoguddannelsen Peter Sabroe.