Holdning, handling og helhed Studiemiljø Udviklingsprojekter Efteruddannelse Aarhus Festuge Læs vores blad 'Vinduet'

Ud i verden

Vores undervisere er involveret i store samarbejds- og udviklingsprojekter i for eksempel i Sydafrika, Kina og Grønland.

Det kaster meget fagligt af sig og medfører også en række spændende praktikpladser, hvor den enkelte studerende får praktikophold i udlandet på institutioner, som Peter Sabroe kender i forvejen.

Udlandspraktikken er en mulighed for at låne et andet samfunds blik på, hvad der er godt og rigtigt i omsorg, socialt arbejde og undervisning. Det er en krævende faglig og personlig udfordring at være i praktik i et andet lands professionelle kultur. Men samtidig er det en øjenåbner i en verden, hvor folkeslag og kulturer bliver mere og mere foldet ind i hinanden.

International klasse

På Peter Sabroe kan du træne dine sproglige kompetencer, inden du rejser i udlandspraktik. Vi udbyder et engelsksproget modul på 4. semester. Her kan du studere med danske såvel som udenlandske studerende fra hele verden.

Internationalt Kontor

På internationalt kontor kan du blandt andet få informationer om vores udenlandske samarbejdspartnere og projekter samt udlandspraktik.