VIA University College Uddannelsen i Thisted
Studiemiljø

Brug din studievejleder

Som studerende kan du af og til stå med spørgsmål eller problemer, der kan være svære at overskue alene. Ved at kontakte studievejlederen kan du få støtte og vejledning til at finde en god løsning.

Gennem samtaler styrker vi dig i at træffe valg, som giver dig de bedste muligheder for at gennemføre uddannelsen med størst muligt fagligt og personligt udbytte. Vi kan ikke træffe valgene for dig, men vi kan vise dig, hvilke muligheder du har. 

Studievejledningen er et åbent tilbud til alle studerende på vores uddannelse. Studievejlederen har tavshedspligt, og samtalerne er altid fortrolige.

Du kan få vejledning ved at ringe til os eller skrive en mail, ligesom der er mulighed for en personlig samtale eller vejledning for en gruppe.

Før optagelse

Tænker du på at søge ind på pædagoguddannelsen, kan du kontakte os, hvis du ønsker:

  • Viden om uddannelsen, kursustilbud og videreuddannelse
  • En samtale om dine muligheder for optagelse
  • Alternativ optagelse, også kaldet realkompetencevurdering, hvor dine praktiske og teoretiske erfaringer bliver taget i betragtning, når du søger om optagelse på pædagoguddannelsen

Åbningstid

Du har mulighed for studievejledning torsdage mellem kl. 10.00 - 13.00, dog kun ved forudgående aftale.

Hvis du ønsker at aftale tid til studievejledning, kan du kontakte mig på mailadressen: pit.studievejl@viauc.dk eller på tlf. nr. 8755 3788. 

Kontakt

Studievejleder Lea Ringskou
E-mail: pit.studievejl@viauc.dk Telefon: 8755 3788