”Pædagog-, sygeplejersker og andre studerende på velfærdsuddannelserne skal lære at arbejde med socialøkonomiske projekter, der både fungerer på markedsvilkår og har et socialt sigte. Ved at samarbejde med nogen, de ikke normalt tænker ind i deres arbejdsprocesser, kan de lære at tænke nyt,” siger Esben Hulgaard, lektor ved Pædagoguddannelsen i Gedved, VIA University College.
De studerende starter et undervisningsforløb i Velfærdsinnovation på en Summercamp i VIA University College. Det er studerende fra de pædagogisk-socialfaglige- og sundhedsfaglige uddannelser, der skal arbejde med at skabe nye og anderledes projekter, der går på tværs af den offentlige, private og frivillige sektor.
De skal tænke ud af boksen
”Det handler om at se nye muligheder for en offentlig sektor, der er temmelig trængt. De studerende skal lære at tænke ud af boksen, lære hvordan de sætter andre i gang med at tænke kreativt. Og så skal de lave et realiserbart projekt, der trækker på kræfter fra de tre forskellige sektorer,” siger Bodil Klausen.
Som inspiration til arbejdet skal de studerende stifte bekendtskab med konkrete socialøkonomiske projekter. Det kan fx være Café Kaffegal i Aarhus. På den ene side støtter projektet psykisk, sårbare mennesker, der langsomt nærmer sig arbejdsmarkedet.
”Men det er også en café, der skal konkurrere med andre caféer og som kan gå ned, hvis ikke der er kunder i butikken. Det kendetegner en socialøkonomisk virksomhed, at der både er et markedsøkonomisk og et socialt aspekt,” siger Esben Hulgaard. LIgesom Bodil Klausen er han ikke i tvivl om, at undervisning i velfærdsinnovation er nødvendigt, så pædagoger, sygeplejersker og andre, der arbejder med og har stor interesse i andre menneskers ve og vel, kan få indflydelse på, hvilken vej velfærdssamfundet skal gå.
Djøf’er eller humanister
”Der kommer til at mangle hænder indenfor en overskuelig fremtid, og det kommer til at betyde kraftige besparelser på velfærden. Det kan vi selvfølgelig overlade til de mange dygtige djøf’ere i vores land. Så kan de putte det hele i kasser og se, hvor de bedst kan spare. Men vi kan også være proaktive og lære vores studerende at tage hånd om problemet og tænke nyt,” siger Bodil Klausen.
Der understreger, at de studerende lærer at tænke anderledes, og skabe nye projekter, der indebærer mere livskvalitet for færre penge.
Summercamp er første del af den tretrinsraket, der dækker et modul om undervisning i velfærdsinnovation. I uge 41 er næste trin, der indebærer en studietur til London.
Vi skal lære af englænderne
På studieturen er indlagt besøg på forskellige Community Centres, der arbejder med socialøkonomiske projekter. Blandt andet Bromley by Bow Centre, der i samarbejde med University of East London udbyder en bacheloruddannelse i Social Entreprise.
”I England er de langt fremme med tværsektorielt samarbejde, derfor kan vi lære meget af dem. Blandt andet skal vi besøge en tidligere studerende fra University of East London, Steve Bird. Han er oprindelig uddannet blikkenslager og har nu skabt en socialøkonomisk virksomhed, hvor han kombinerer sin blikkenslageruddannelse med uddannelsen i Social Entreprise,” siger Esben Hulgaard.
Og tilføjer, at Steve Bird oplærer muslimske indvandrerkvinder i blikkenslagerarbejde. Så de bliver i stand til selv at klare problemer i huset. For de vil aldrig lukke en mandlig blikkenslager ind i deres hjem. Det næste trin i projektet er, at give kvinderne første del af blikkenslageruddannelsen.
”En ting er, at kvinderne kan rense deres egen køkkenvask. Men det næste bliver, at Steve Bird giver kvinderne første del af blikkenslageruddannelsen. Så kan nogen af dem få arbejde i området. For så kan kvinderne tilkalde en anden kvinde, når der går noget galt. Og hende må de gerne lukke ind,” siger Bodil Klausen.
Vi opsøger folk på deres egen banehalvdel
Som afslutning på forløbet skal de studerende i uge 48 arbejde med Facilitereingsprocesser. Her lærer de at få andre til at tænke nyt og skabe nye processer.
”På det sidste trin skal de studerende ud i en konkret institution, hvor de skal lære at facilitere en proces sammen med en gruppe medarbejdere,” siger Esben Hulgaard.
Når de studerende har været igennem alle tre undervisningsforløb, er de i stand til at få gang i en udviklingsproces. De bliver skarpere til både at finde på og se, hvad der er gode idéer. De tør tage kontakt til andre og de kan se, at de sammen kan komme længere, når de skal tænke nyt. I England har en gruppe af mennesker med forskellige fagkombinationer sat sig for at samarbejde om forebyggende sundhed i East London, der er et temmelig fattigt område med mange indvandrere.
”Mændene er usunde, de spiser usundt og de gør ingenting for at få en sund livsstil. Og de opsøger ikke selv oplysninger om sundhed eller tager kontakt til lægen. Så har gruppen tænkt: Hvor kan vi møde mændene, hvor går de hen? Ah ja, de går til fodbold. Herefter har gruppen etableret et sundhedstjek og -informationsområde på fodboldstadion. Her møder de mændene og her får de dem i tale,” siger Bodil Klausen, der sammen med Esben Hulgaard glæder sig til at forløbet i Velfærdsinnovation starter i uge 33.
Fakta:
De pædagogisk-socialfaglige uddannelser i Velfærdsinnovation er: Pædagoger, lærere, socialrådgivere og administrationsbachelorer.
De sundhedsfaglige uddannelser i Velfærdsinnovation er: Sygeplejerske-, fysioterapeut-, ergoterapeut-, psykomotorikterapeut-, bioanalytier- og ernæring og sundhedsuddannelserne.
| Danske og engelske studerende til fælles oplæg på University of East London |
 |