Den danske energiforsyning er bygget op omkring store centraliserede løsninger som kraftvarmeværkerne og naturgasnettet. Investeringstunge løsninger med en struktur, der passer godt til de fossile brændsler, men måske ikke er den optimale løsning til en fremtidig energiforsyning baseret på vedvarende energi.

Alligevel investerer vi yderligere i denne struktur, og samfundsøkonomisk er det selvfølgelig fristende at forlænge levetiden for disse løsninger med alle de penge, der er bundet i dem.

Men den politik kan vise sig at være kortsigtet og samfundsøkonomisk dyr.

Et eksempel er den kommende omstilling af kraftvarmeværkerne til at kunne fyre med biomasse i stedet for kul. DONG alene regner med at bruge to-tre milliarder kr. på denne omstilling inden for de nærmeste år. Den investering skal holdes op imod Den danske Energikommissions forventning om, at i 2030 vil udbuddet af biomasse ikke længere kunne dække efterspørgslen inden for EU. Med så kort en tidshorisont, er det så økonomisk fornuftigt at investere i en omstilling til biomasse?

Et andet eksempel er køling. Danske varmeværker er begyndt at interessere sig for dette som et nyt forretningsområde. Miljømæssigt er centrale køleanlæg absolut en fordel frem for elektrisk aircondition i de enkelte bygninger, og med en varmeproduktion er det forholdsvist enkelt at producere kulde. Men opbygningen af central køling efter samme princip som fjernvarmen vil kræve investering i nye distributionssystemer og binde os til en centraliseret struktur mange år frem i tiden.

Regeringen peger selv i sit netop udsendte energipolitiske udspil på, at energiinfrastrukturen har lange levetider og de beslutninger, der tages i dag, kan have konsekvenser 30-40 år frem i tiden.

Spørgsmålet er imidlertid, om vi ikke er ved at tage de første, og dyre, skridt i den retning? Der er al mulig grund til at se kritisk på rentabiliteten ved at fastholde den nuværende centrale struktur i vores energisektor og vurdere, om omstillingen til vedvarende energi ikke netop skal bruges til at skabe bedre plads til alternativer, der er både økonomisk og miljømæssigt bæredygtige, også på langt sigt.

Simpel i sin grundform

Sammen med en række andre partnere forsker vi i disse år i udnyttelsen af jordvarme baseret på dybe lodrette boringer. Et projekt, der vil være afsluttet om godt tre år og på det tidspunkt have givet os de væsentligste svar på, hvordan denne form for jordvarme kan indgå i den fremtidige energiforsyning.

I sin grundform er jordvarmen simpel. Nogle meter nede i jorden er temperaturen stabil året rundt. Her kan der hentes varme, som efterfølgende kan koncentreres i en varmepumpe til en temperatur, der kan opvarme boliger og brugsvand. Metoden er velkendt og bliver anvendt i mange andre lande. I Sverige er en tredjedel af husene således opvarmede på denne måde.

Anlægget er enkelt at opbygge. Lodrette boringer kræver ikke meget plads, og kan foretages ved eksisterende byggeri, så anlægget kan sagtens indpasses i de nuværende boligområder.

Anvendes vandet fra jorden direkte, udenom varmepumpen, er det koldt nok til at køle. En ejendom tilsluttet et jordvarmeanlæg kan derfor have varme i vinterhalvåret og køling i sommerperioden. Kombineres anlægget med en solfanger, kan boringen udvides til at fungere som varmelager. Hermed er der skabt et samlet anlæg, der producerer, forbruger og lagrer varme i et lukket kredsløb. Vel at mærke uden tilførsel af anden energi end den strøm, der skal bruges til at drive anlægget. Kombineret med solceller til strømproduktion kan anlægget blive 100 procent selvforsynende med energi.

Blindgyde

Et udvidet jordvarmeanlæg, som det er skitseret her, illustrerer den gennemførte omstilling til vedvarende energi. Her er ingen afhængighed af brændsel udefra, ingen CO2-udledning, ingen løbende driftsudgifter eller yderligere investeringer. Produktionen af varme, køling og lagring er placeret samme sted, som det skal bruges.

Strømproduktionen fra anlæggets solceller kan endvidere indgå i den samlede forsyning, så anlægget leverer strøm i dagtimerne og trækker overskudsstrøm om natten til varmeproduktionen. Det kræver blot en lagertank.

Jordvarme er umiddelbart interessant for de ca. 400.000 husstande med oliefyr og de over 100.000 ejendomme, der bruger el til opvarmning. Men teknologien har et endnu større potentiale, hvis den bliver tænkt ind i den samlede energiforsyning. Her er der brug for politikere, der indser, at valget af fremtidige energiformer netop ikke skal ikke ses isoleret og kortsigtet, men kritisk og langsigtet. Ellers risikerer vi, at vi uforvarende går ind i en forsyningsmæssig og økonomisk blindgyde, vi får svært ved at komme ud af igen.