Farmaceutisk fabrik
’International’ er en etikette man kan sætte på Mads, der allerede har været vidt omkring. Men hans hidtil største oplevelse fik han, da han i foråret 2010, på sjette semester i sin uddannelse, tog til Kina for at arbejde for NNE Pharmaplan i sin praktikperiode. Entreprenørvirksomheden var i gang med at bygge en farmaceutisk fabrik i den kinesiske by Teda, og det projekt blev Mads tilknyttet. Det var ikke et tilfælde, at Mads havnede i Kina i sin praktik, for det var hans helt klare prioritet at opleve landet og måden de arbejder på: ”Jeg har en ven, der arbejdede hos NNE, og på den måde fik jeg etableret kontakten. Jeg både ringede og skrev til dem, og efter et stykke tid, fik jeg tilbudt en praktikplads”.
En byggeplads med mere end 100 ingeniører og arkitekter
Kina er et stort land, og deres byggeprojekter er tilsvarende store, så det fabriksbyggeri Mads arbejdede på havde alene 100 ingeniører og arkitekter ansat. Det var i starten en noget kaotisk oplevelse for Mads at få overblik og finde sin rolle i så stort et projekt: ”Det var vildt i starten. Men jeg fandt nu hurtigt ud af, hvilke arbejdsopgaver, jeg kunne løse, og hvor jeg kunne tage ansvar. Jeg var i den afdeling, der stod for byggeledelsen, og jeg var bl.a. med til at kvalitetssikre og koordinere entreprenørernes arbejde”.
Hvem gør hvad?
Mads var i Kina i fem måneder og arbejdede i den tid hovedsageligt sammen med arkitekter og ingeniører. Men når der er 100 af dem, kunne det godt være en stor opgave at finde ud af, hvem der var ansvarlig for hvad, Mads: ”Hvis jeg fx fandt ud af, at der var nogle drænrør, der ikke var isolerede som de skulle være, brugte jeg i starten meget tid på at finde ud af, hvem jeg så skulle henvende mig til, for at få problemet løst. Det gjorde det heller ikke nemmere, at der måske var 50 af ingeniørerne, der var kinesiske, for deres engelsk var ikke altid lige godt. Så der kunne godt være lang vej fra at et problem blev identificeret, til det blev løst”
Initiativ avler ansvar
Det kræver initiativ at skabe sig rum på en stor arbejdsplads, og det oplevede Mads fra første dag: ”Jeg var selv nødt til at spørge mig frem til, hvad jeg kunne lave, og hvor jeg kunne bidrage i begyndelsen af min praktikperiode. Der var ikke lagt nogen plan for mit arbejde, så det var meget op til mig selv at tage teten. Men i og med, at jeg selv var proaktiv fik jeg også hurtigt ansvar. Og det var en god oplevelse, at folk begyndte at lytte til hvad jeg sagde, fordi jeg havde noget at have mine meninger i. Det er et kick, når man første gang mærker, at man kan bidrage med noget” forklarer Mads.
Mange redskaber i værktøjskassen
Det er først, når man står med virkelighedens byggepladsudfordringer foran sig, at man finder ud af, hvilke redskaber man har i værktøjskassen fra sin uddannelse. Mads fandt ud af, at han havde mange redskaber at trække på: ”Vi har haft rigtig meget om kvalitetssikring på VIA, og det jeg har lært, kunne jeg bruge direkte på byggepladsen i Kina. Men også de planlægningsværktøjer jeg har arbejdet med i teorien, fandt jeg ud af, at jeg kunne udnytte i mange sammenhænge på projektet. I flere situationer er det bare sådan, at det er instinktivt, det man gør. Og det er først bagefter, at man finder ud af, at de instinkter selvfølgelig er formet af det, som jeg er blevet undervist i på bygningskonstruktøruddannelsen”.
Det var en oplevelse bare at være til stede
Hele oplevelsen af at være på et stort byggeri i et så fremmed land, er det Mads fremhæver som den største oplevelse ved at vælge et praktikophold i Kina: ”Der skete noget hele tiden på byggepladsen, så bare det at være til stede var en oplevelse i sig selv. Det var utroligt lærerigt at skulle samarbejde med kineserne, der kommer fra en kultur, der er meget forskellig fra vores. Men man arbejder sig stille ind på hinanden og lærer at forstå, hvordan hinanden arbejder og fungerer bedst” fortæller Mads, der både byggeteknisk og planlægningsmæssigt hurtigt blev klar over, at der er stor forskel på at bygge i Danmark og Kina: ”Kineserne havde brug for rigtig meget hjælp til at planlægge arbejdsgangene. Og de er vant til at bygge i en helt anden kvalitet, i et andet tempo og med en noget anden finish end en farmaceutisk fabrik kræver, så jeg tror også, det var lidt af et ’kulturchok’ for dem, at være med på byggeriet”.
Nu i Newcastle
Mads har siden september 2011 studeret i Newcastle, på Northumbria University, hvor han er i gang med sin kandidatoverbygning. Den bliver han færdig med i september i år, og så kan det meget vel være, at det er Kina eller et andet ’fremmed’ land der kalder, når der skal søges job.