De kommende år bliver afgørende for realiseringen af det potentiale, som professionshøjskolerne har i sig. Det er en stor udfordring, da den forandring, sektoren har gennemgået, har været voldsom. VIA er derfor enig med formanden for Dansk Magisterforening, Ingrid Stage, når hun i sin leder i Magisterbladet og som debatindlæg i Politiken (13. januar) skriver om professionshøjskolerne, at ”…der er tale om uddannelsesinstitutioner, der har måttet gennemgå en noget mere tumultarisk fusionsproces end den, universiteter og forskningsinstitutioner har været igennem”.
Det er en udfordring at arbejde og undervise i organisationer, som i løbet af lidt over 10 år er gået fra at være uddannelsesinstitution for en enkel uddannelse – og via to fusioner – til at være en del af kun syv store professionshøjskoler på landsplan. Det giver anledning til voldsomme forandringer, og det er på den baggrund ikke overraskende, at professionshøjskolerne har haft svært ved at matche den gamle kultur, hvor de fleste ting kunne drøftes i lærerværelset, og døren til rektors kontor var lige ned ad gangen.
Kræver mod at udnytte muligheder
Der er dog også ting i Ingrid Stages leder, som ikke passer. Det er for eksempel ikke rigtigt, at fusionerne har fjernet ressourcerne fra undervisning, og at de i stedet bruges på administration, bureaukrati og ledelse. Det føles sikkert sådan for mange ansatte, men det skyldes mere, at der i samme periode som fusionerne har været konstante nedskæringer i sektoren, idet både taxametrene er reducerede, og puljer er kommet og gået. Desuden organiseres administration og ledelse anderledes i større organisationer end i små.
Ingrid Stages indlæg bør suppleres med en vigtig pointe: Hvis potentialet i professionshøjskolerne skal realiseres, er det helt afgørende, at vi også er modige nok til at udnytte de muligheder, som ligger i at være en stor organisation, og at vi gør det fuldt ud. Det er også den eneste måde, vi kan frigøre den størst mulige andel af vores ressourcer til kerneydelserne, som er undervisning og udvikling. Disse kerneydelser skal vi huske at holde fokus på. Nødvendigheden af at gøre dette forstærkes kun af den økonomiske krise i Danmark og Europa, som politikerne kæmper for at finde en vej ud af nu og de kommende år.
Grundig visionsproces og optimering af organisation
Det er derfor nødvendigt at gribe vores uddannelsesopgave meget ambitiøst an. I VIA har vi for eksempel prioriteret at bruge 2011 på en grundig visionsproces, som har involveret næsten 500 medarbejdere, ledere, studerende, aftagere og eksperter. Vi har på den baggrund fundet en fælles retning for VIA, som troværdigt er forankret i organisationen. Parallelt har vi også brugt en del af 2011 til at se på, hvordan vi i VIA kan optimere vore administrative processer, øge ekstern finansiering og organisere underviserområdet. Målet er en samlet budgetforbedring frem til 2014 på 100 mio. kr. ud af et budget på 1.4 mia. kr. Effektiviseringerne er nødvendiggjort af taxameternedskæringerne.
Både visionen og optimeringen af vor organisation skal sættes i gang i løbet af 2012.
Som Ingrid Stage skriver, har mange af DMs medlemmer ganske rigtigt de sidste 10 – 15 år oplevet, hvordan vilkårene for at undervise bliver stadig mere udfordrende. Her er det bare vigtigt at huske på, at vejen frem er ikke at holde fast i den måde, tingene var på for to fusioner siden. Løsningen er fremadrettet at se på, hvordan potentialet i professionshøjskolerne realiseres optimalt i forhold til fremtidens udfordringer.
Fremtidens udfordringer for professionshøjskolerne
For at kunne det skal der åbnes op for at undervise på nye måder, som tilgodeser de forventninger, nutidens og fremtidens studerende har til en moderne uddannelsesinstitution omkring teknologi, læringsmetoder, medindflydelse og studiemiljø.
Den viden, vi skaber, skal øges og i højere grad i spil igen på vores uddannelser og i vores samfund. Samarbejdet skal styrkes med kommuner, erhvervslivet og organisationer om at udvikle de rigtige uddannelser og de rigtige tilbud om kompetenceudvikling og efteruddannelse. Vi skal agere både lokalt og globalt, da det vi kan på uddannelsesområdet er værdifuldt andre steder i verden, og vore uddannelser har brug for internationale input.
Det er disse udfordringer, professionshøjskolerne skal tage alvorligt, hvis vi skal leve op til forventningerne om, at vore uddannelser er en del af løsningen på Danmarks krise.
Problematisk med få ressourcer
Som rektor synes jeg, de få ressourcer til sektoren er problematiske i forhold til at opretholde kvaliteten i vores kerneydelser. Jeg tager gerne på mig, at vi som ledere har en opgave med at påtale dette over for politikere, hvilket jeg da også jævnligt gør.
I lyset af at uddannelse og viden er afgørende byggesten i processen med at bringe Danmark ud af krisen, må man forvente, at vore ressourcer bliver mindst opretholdt på det nuværende niveau. Kvalitetsfremgangen i uddannelserne skal så komme ved, at vi fuldt ud udnytter de muligheder, professionshøjskolestrukturen reelt rummer.
Det er ikke en nem opgave at løse ledelsesmæssigt, men det er den rigtige.