Kan man bo på Grønland og tage en uddannelse i Viborg?
Svaret er ja, når man spørger 40-årige Hedwig Kamphof, der i november 2007 flyttede fra Danmark til Grønland for at undervise på landets eneste sygeplejerskeuddannelse i hovedstaden Nuuk. Hun havde aldrig sat sine ben på Grønland før, men hun har lært at holde af naturens barske vilkår, fantastiske vidder og imponerende isfjelde. Hun har set pukkelhvaler og nordlys, men mødet med en isbjørn har hun endnu til gode.
I februar 2009 fik hun en bevilling fra den grønlandske videreuddannelsespulje, der gjorde det muligt at begynde at læse på halv tid på Masteruddannelsen i Sygepleje, der ligger i Viborg.
”Jeg er virkelig glad for uddannelsen og synes, at det er helt fantastiske vilkår, jeg har fået. Jeg har været til ni seminarer i Viborg i løbet af de sidste tre år, og det har været rigtig godt at møde studiekammeraterne og lære dem og deres hverdag som sygeplejersker at kende. Desuden har vi haft nogle virkelig dygtige og kompetente forelæsere, der har forsket indenfor forskellige områder,” fortæller Hedwig, der oprindelig er fra Holland. Men hun flyttede til Danmark i 1994, hvor der blev rekrutteret fra Holland, fordi der på det tidspunkt var mangel på danske sygeplejersker. I modsætning til sine ti hollandske kolleger valgte Hedwig at blive i Danmark efter udløbet af den 1-årige kontakt, og hun fik job på psykiatrisk afdeling i Risskov ved Aarhus, hvor hun arbejdede i 12 år.
Tidsforskel er en udfordring
”Jeg har stor interesse for det psykiatriske felt, og derfor har jeg også valgt at skrive min masterafhandling indenfor det område. Jeg har interviewet danske sygeplejersker, der arbejder heroppe i psykiatrien med henblik på at finde ud af, hvordan de navigerer i spændingsfeltet mellem deres egen og patienternes kulturelle baggrund. Undervejs i processen har jeg løbende kontakt med min vejleder i Australien og min vejleder i Viborg. Vi mailer og har virtuelle møder via Skype (opkald over internettet), men det er en udfordring med tidsforskellen, hvor der, afhængigt af årstiden, kan være op til 14 timer imellem Grønland og Australien,” fortæller Hedwig.
Men bortset fra at hun skal stå meget tidligt op eller gå meget sent i seng for at få virtuel vejledning, så oplever Hedwig ikke de store problemer i at bo på Grønland og tage en uddannelse med base i Viborg. Hun forventer at kunne aflevere sin afhandling i starten af 2012, og på lang sigt overvejer hun at gå i gang med en ph.d. forskeruddannelse.
Tiltrukket af roen
”Jeg synes, at det har været en lærerig og sjov proces og meget privilegeret at kunne få lov at fordybe sig i ét emne i lang tid af gangen. Fjernundervisningen har fungeret godt, men jeg har også haft stor fornøjelse og udbytte af seminarerne i Viborg. Dem ville jeg nødig have undværet,” fastslår Hedwig Kamphof, der endnu ikke har besluttet, hvor længe hun ønsker at blive på Grønland.
”Det jeg personlig godt kan lide, er den nærhed, åbenhed og RO, der er i samfundet. Holdningen er; vi finder ud af det, det løser sig. Dét skal man kunne lide, ellers kan man ikke være her. Det nytter ikke noget, hvis man hidser sig op over, hvordan tingene kunne være mere effektive og forsøger at overføre sine erfaringer og metoder fra Danmark direkte til Grønland. Man skal tilpasse sig kulturen,” siger Hedwig.
Det er hendes erfaring, at tempoet i Holland kører i 5. gear, i Danmark i 3. gear og i Grønland i 2. gear. Hun forklarer, at der i Grønland er meget mere ro og nærvær i samfundet. Og fordi der ikke er så mange muligheder at vælge imellem, samles man om det, der er og får en fest ud af det. Ulempen er, at man er langt væk fra resten af verden, og naturens kræfter ofte kan forsinke rejseplanerne.
”I sommerferierne har jeg blandt andet rejst til Østgrønland, og det har virkelig givet mig en forståelse for, hvor langt der er, både fysisk og psykisk, fra en lille bygd på kysten til Sygeplejerskeuddannelsen, der er en del af universitetet i hovedstaden. Jeg har dyb respekt for de grønlandske studerende, der vover at tage springet og i en ung alder rejser fra familien for at tage deres drømmeuddannelse,” siger Hedwig Kamphof, der selv er et strålende bevis på, at verden ligger åben, hvis man vover at springe ud i det ukendte.