Gjallerhorn
Her sættes der spot på professionernes og uddannelsernes særlige vilkår - samfundsmæssigt, kulturelt, politisk og videnmæssigt. Gjallerhorn kaster kritisk lys over professionsfeltet og stimulerer til refleksivitet og debat i professionernes udviklings- og uddannelsesmiljøer. Indeholder analyser og diskussioner af emner, der er relevante for professionshøjskolernes undervisere og udviklere.
Udgives af VIA fire gange årligt.
Læs alle udgivne numre af tidsskriftet her>>
Tidsskriftet 'Liv i skolen'
Liv i Skolen er et fagblad, hvor lærere og skoleledere selv fører pennen suppleret af andre fagfolk. I fire temanumre om året beskriver vi skolers praksis inden for et aktuelt tema sammen med artikler af mere generel og teoretisk karakter.
Skoler fortæller om livet i skolen, fagfolk belyser aktuelle temaer, og lærere formidler konkrete metoder og eksempler fra undervisningen.
Læs mere på Liv i Skolens hjemmeside
Nyhedsbreve om videreuddannelse og kompetenceudvikling
Videreuddannelse og Kompetenceudvikling udgiver nyhedsbreve inden for syv forskellige fagområder. Nyhedsbrevene udkommer mellem to og seks gange årligt.
Tilmeld dig her og bliv opdateret inden for Ledelse, Sundhed, Det sociale område, Pædagogik, Børn og Unge, Business & Innovation, Vejledning og Beskæftigelse og det erhvervspædagogiske område
Realkompetencevurderinger
Nationalt Videncenter for Realkompetencevurdering (NVR) udgiver Fokus på RKV to gange årligt. Fokus på RKV henvender sig til studievejledere, undervisere og andre, der arbejder med realkompetencevurderinger.
NVR udgiver desuden løbende artikler og rapporter om emnet, der alle kan hentes på hjemmesiden www.nvr.nu
Uddannelses- og erhvervsvejledning
Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, VUE udgiver to årlige nyhedsbreve om, hvad der rører sig inden for vejledningsfeltet. Videncenteret har desuden udgivet en række inspirations- og undervisningshæfter. Du kan læse mere og tilmelde dig nyhedsbrevet på www.vejledning.net