Find lokale nyheder fra VIA

VIA i medierne 

17.02.2012

Tømrere skal undervise i skolen

Politiken skriver en artikel om, at regeringen har afsat 30 mio. kr. til at køre forsøg med to-lærer-ordninger i nogle folkeskoleklasser. Forskningschef ved VIA, Andreas Rasch-Christensen, kan godt se fornuften i at have andre faggrupper med som undervisere i folkeskolen.

”Skolen har brug for flere hænder og flere lærere. Så det er en god idé at
lave forsøg med tolærerordning og få andre faggrupper ind i klassen. Men det
skal klart defineres: Hvem er læreren, og hvem er assistenten? Der er kun én, der skal have hovedansvaret, så ledelsen i klassen er klar,” siger Andreas
Rasch-Christensen.

Læs mere om Læreruddannelsen i VIA

Kontakt forskningschef Andreas Rasch-Christensen


 

09.02.2012

Debat: En kunstig skelnen

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af rektor for VIA, Harald Mikkelsen, hvori han kommenterer erhvervsakademiernes uvilje mod at fusionere med
professionshøjskolerne og opfordrer til samarbejde.

”Jeg er ikke i tvivl om erhvervsakademiernes uddannelsesmæssige potentiale. Men jeg er uforstående over for, at det enkelte erhvervsakademi ikke ser mere kritisk på, om dette potentiale udnyttes bedst i samarbejde med andre eller ved at stå alene. Og jeg har navnlig svært ved at se den brede, samfundsmæssige fordel i erhvervsakademiernes ønske om fortsat fuld selvstændighed. Men debatten er fastlåst og dermed ufrugtbar for alle parter...," skriver Harald Mikkelsen blandt andet.

Harald Mikkelsen påpeger også i debatindlægget, at VIA udbyder 15 uddannelser, som akademierne vil betegne som rettet mod den offentlige sektor og 22 rettet mod det private arbejdsmarked.

Kontakt rektor Harald Mikkelsen

 

09.02.2012

Modehuse har rekordvækst - tøjbutikkerne lider

Politiken bringer et interview med direktør for TEKO, Anne Mette Zachariassen, på baggrund af resultaterne i TEKO-analysen 2012, der er baseret på 23 interviews med direktører for blandt andet modehuse.  Anne Mette Zachariassen udtaler, at mange tøjproducenter oplever økonomisk fremgang, mens de danske modebutikker til gengæld har det svært og oplever meget stor konkurrence fra webshops  samtidig med en større tilbageholdenhed fra de danske forbrugere.

"De danske forbrugeres adfærd har ændret sig meget. Før købte man nyt tøj i begyndelsen af sæsonen, men i dag venter man, til behovet opstår. Eksempelvis køber mange først en ny vinterjakke nu, hvor der rent faktisk falder sne," siger Anne Mette Zachariassen.

Læs mere om TEKO

Kontakt direktør Anne Mette Zachariassen

 

06.02.2012

Kronik: Fællesskab er en udfordring for alle

Information bringer en kronik skrevet af uddannelseschef for læreruddannelsen i VIA, Elsebeth Jensen og professor Svend
Brinkmann fra Aalborg Universitet. De fremhæver i kronikken at mediedebatten om inklusion af for eksempel elever med ADHD
er unuanceret. Elsebeth Jensen og Svend Brinkmann påpeger også vigtigheden af fokus på fællesskab og inklusion i
folkeskoleklasserne i stedet for et ensidigt fokus på den enkelte.

Et fællesskab udvikles sjældent ved at fokusere på individer - det er snarere omvendt: Fællesskabet er rammen
for individets dannelse og udvikling!," skriver Elsebeth Jensen og Svend Brinkmann i deres kronik.

Læs mere om læreruddannelsen i VIA

Kontakt uddannelseschef Elsebeth Jensen

 

03.02.2012

Nyuddannede sygeplejersker fra Viborg får job i Norge

Viborg Stifts Folkeblad bringer et interview med en nyuddannet sygerplejerske fra VIAs sygeplejerskeuddannelse
i Viborg, som har fået job i Norge. For hvor jobsituationen for nyuddannede sygeplejersker i Danmark er svær,
uddanner man i Norge ikke nok sygeplejersker for øjeblikket.

"Jeg vidste jo godt, at det ville blive svært at få job i Danmark, som situationen ser ud lige nu især som nyuddannet. Og da jeg rigtig godt kan lide at rejse, synes jeg, at det var spændende at søge job i udlandet,"
siger den nyuddannede sygeplejerske, Karen Sloth Jensen.

Læs mere om sygeplejerskeuddannelsen i Viborg

 

01.02.2012

Vinder pris for tryghed

TV2 Østjylland skriver på deres hjemmeside, at 40 socialrådgiverstuderende fra VIA i Aarhus sammen med Aarhus Kommune har modtaget Kommunernes Tryghedspris 2012 for deres frivillige arbejde med at skabe tryghed i det udsatte boligområde Bispehaven i Brabrand.

De studerende står blandt andet bag initiativer rettet mod enlige mødre, der har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Andre initiativer er henvendt til de unge i området, som har brug for støtte til uddannelse og job. Eksempelvis kan de unge få lektiehjælp og hjælp til at finde fritidsjob.

Læs mere om socialrådgiveruddannelsen i Aarhus

 

31.01.2012

Aftenshowet på DR1

Underviser Connie Væver fra TEKO, VIA University College i Herning interviewes i Aftenshowet på DR1. Hun er netop kommet hjem fra Bruxelles, hvor hun har fået overrakt en pris i forbindelse med udnævnelsen til Erasmusambassadør som den eneste i Danmark. Det er EU-Kommissionen der har udnævnt Connie Væver på baggrund af hendes store arbejde og omsorg for internationale studerende ved VIA i Herning.

Læs mere om TEKO

Kontakt underviser Connie Væver

 

31.01.2012

Uddannelser skal skabe flere iværksættere

JP Radio bringer et interview med prorektor Peter Friese, hvor han fortæller om VIAs indsats for at få de studerende til at tænke mere entreprenant og innovativt.

"Vi skal uddanne nogen, som ikke bare passer ind i skolen eller daginstitutionen eller hospitalet. De skal faktisk også være iværksættere," siger Peter Friese i interviewet.


Det fremgår også af interviewet, at VIA samarbejder om iværksætteri med både virksomheder og kommuner i VIAs syv campusbyer.

Kontakt prorektor Peter Friese

 

31.01.2012

Tøjbranche bagud med det digitale

Børsen bringer interview med videncenterchef Dorrit Bøilerehauge fra Videncenter for Design & Business ved TEKO, VIA University College i Herning. I forbindelse med Copenhagen Fashion Week påpeger hun, at modebranchen bør blive bedre til at bruge de digitale medier.

"Som det fungerer nu, bliver det let til det, du også kan købe dig til i et modemagasin eller et ugeblad, hvor budskabet først og fremmest er,
at 'nu er der kommet en ny vare'. Man tænker i den direkte vej til salget, hvor der nu er en ny mulighed, som ikke helt bliver grebet," siger Dorrit Bøilerehauge.

Læs mere om TEKO, VIA University College

Læs mere om Videncenter for Design & Business

Kontakt videncenterchef Dorrit Bøilerehauge

 

26.01.2012

Nye uddannelser og udbud

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående
Uddannelser skriver på sin hjemmeside, at VIA i samarbejde
med Diakonhøjskolen har fået godkendt en ny uddannelse med
titlen Professionsbachelor i diakoni og socialpædagogik.

De studerende skal uddannes til at arbejde med for eksempel misbrugere,
hjemløse, sindslidende og mennesker med nedsat funktionsevne.

Læs hele pressemeddelelsen her

 

26.01.2012

Jelved skyder Aarhus-projekt i gang

Aarhus Stiftstidende skriver, at 30 studerende fra VIA deltager som frivillige i et pilotprojekt, der skal hjælpe unge med særlige behov i forhold til kontakt med det offentlige system.

Projektet skal uddanne de unge fra de sociale, pædagogiske og sundhedsfaglige uddannelser til at kunne løfte opgaven som frivillige bisiddere.

Læs mere om Pædagogisk Socialfaglig Højskole

Læs mere om Sundhedsfaglig Højskole

 

26.01.2012

Uddannelser: Ønske om at skifte side ikke gensidigt

Nordjyske Stiftstidende skriver, at næstformand for University College Nordjylland (UCN), Susanne Sander, gerne vil have sygeplejerskeuddannelsen og pædagoguddannelsen i Thisted til at høre under UCN i stedet for VIA, som de gør nu.

Rektor for VIA, Harald Mikkelsen, siger, at VIA er parat til at forhandle om sagen, men han mener også, at VIA udmærket kan varetage uddannelserne i Thisted:  

"Jeg synes, at vi giver god og fornuftig uddannelse af den rigtige kvalitet. Grundlæggende løser vi opgaven. Dermed ikke sagt, at UCN ikke kan gøre det - for det er også dygtige folk," siger Harald Mikkelsen.

 
Læs mere om sygeplejerskeuddannelsen i Thisted

Læs mere om pædagoguddannelsen i Thisted

Kontakt rektor Harald Mikkelsen

 

21.01.2012

Udenlandsk arbejdskraft får halv mill. kr.

Horsens Folkeblad skriver, at VIA og Horsens Kommune har fået en halv million kroner fra Vækstforum, der hører under Økonomi-og Indenrigsministeriet.

VIA har en stor andel af studerende fra hele verden, og
pengene er til et projekt, der skal fastholde og integrere udenlandske studerende i lokalsamfundet efter endt uddannelse.

Læs mere om VIA Campus Horsens

 

19.01.2012

VIA skal spare 100 mill.

Horsens Folkeblad skriver, at den spareplan, som VIA er ved at gennemføre, blandt andet vil ramme VIAs Campus Horsens. I alt skal der spares 100 mill. kr.

Direktør for den teknisk-merkantile højskole (TMH) i VIA, Konstantin Lassithiotakis, erkender, at der vil ske reduktioner i medarbejderstaben:

”Men vi håber, vi kan klare det ved naturlig afgang. At der skal reduceres, kan der ikke herske tvivl om, når lønomkostninger vejer tungest i det regnskab her”.

Læs mere om Teknisk-Merkantil Højskole

Kontakt direktør Konstantin Lassithiotakis
 

19.01.2012

VIA vil skabe iværksættere

JP Aarhus skriver, at VIA vil skabe syv nye studentervæksthuse i VIAs campusbyer. Formålet er at styrke de studerendes idéudvikling.

”Målet er, at vi kan udvikle studerende, som skaber nye virksomheder, men også at udvikle studerende, som skaber udvikling og nye ideer i de virksomheder, de bliver ansat i. Det handler om at uddanne medarbejdere, som kan medvirke til at skabe noget, Danmark kan leve af i fremtiden,” siger Peter Friese, der er prorektor i VIA.

Formand for De Studerende Råd (DSR), Jeppe Hvas Andersen, supplerer:
”Studentervæksthuse er en rigtig god idé, som vil give os mere bredde i vores uddannelser og sætte fokus på, at vi ikke kun uddanner os til job i den offentlige sektor. Jeg tror, at mange studerende vil være interesserede i at lære om innovation, og jeg kunne godt tænke mig at videreuddanne mig inden for den gren”.

Kontakt prorektor Peter Friese

 

19.01.2012

Mere praksis: Lærerstuderende skal undervise mere

Information skriver, at VIAs forskningschef Andreas Rasch-Christensen er enig med skolekredse i, at lærerstuderende bør trænes mere i at undervise – også uden for praktiktiden. Denne træning kan f.eks. foregå ved at implementere brugen af  video i undervisningen.

”En video kan du tage med ind på studiet og analysere og reflektere over på en anden måde, end når du står og skal handle i klasserummet,” siger Andreas Rasch-Christensen.

Læs mere om VIAs læreruddannelse

Kontakt forskningschef Andreas Rasch-Christensen
 

 

13.01.2012

Rummelig: I skole med ADHD

TV2 Østjylland bringer et indslag, hvor Elsebeth Jensen, der er uddannelseschef for VIAs læreruddannelse, fortæller om årsagerne til, at inklusion af vanskelige elever i almindelige folkeskoleklasser er en god idé.
”Børn lærer af at møde forskelligheder. Det gælder både fagligt, personligt og socialt, så det er vigtigt for dem at se, at der er nogle, der lever og har det på den her måde,” siger Elsebeth Jensen.

Læs mere om VIAs læreruddannelse

Kontakt uddannelseschef Elsebeth Jensen 

 

09.01.2012

En skoleleder er sgu sin egen

Politiken bringer en kronik, hvor Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef i VIA beskriver nogle præmisser for god skoleledelse. Han refererer til flere internationale undersøgelser.

”Højt præsterende skoler er kendetegnet ved synlige skoleledere , der stiller tydelige krav og forventninger til deres lærere. Derfor er skoleledelse noget andet end andre ledelsesformer, som vi kender fra traditionelle managementteorier,” skriver Andreas Rasch-Christensen.

Kontakt forskningschef Andreas Rasch-Christensen

 

04.01.2012

50.000 specialskolebørn på vej i almindelige klasser

DKnyt bringer omtale af Orientering på DR P1, hvor forskningschef i VIA, Andreas Rasch-Christensen, kommenterer regeringens forslag om, at langt færre børn skal have muligheden for specialundervisning.

Andreas Rasch-Christensen forklarer, at alle elever kan have godt af inklusion. Det kan nemlig være godt for både de ressourcestærke børn samt de, der har vanskeligheder, at have undervisning sammen med alle typer.

Dog peger han på, at der er brug for klar ledelse og efteruddannelse, så undervisere f.eks. kan udvikle differentiering af undervisningen.

Kontakt forskningschef Andreas Rasch-Christensen
 

 

30.12.2011

Småskavanker plager lavenergihuse

DR P1 bringer et indslag, hvor Lotte Thøgersen, der er udviklingsleder inden for geoteknik og miljø på Bygningsingeniøruddannelsen i Horsens, og Henrik Blyt, leder for VIAs videncenter for Bæredygtigt Byggeri, udtaler sig. De fortæller om problemerne ved lavenergihuse, som er for varme om sommeren og for kolde om vinteren.

”Solceller er måske ikke så effektive, hvis de kommer over en vis temperatur. Men man skal netop udnytte, at de bliver rigtig varme. Så vi har lavet en prototype, hvor vi har placeret varmeslanger bag på solcellerne og henter den ekstra varme ned i et lager,” forklarer Lotte Thøgersen.

Læs mere om VIAs bygningsingeniøruddannelse

Læs mere om Videncenter for Bæredygtigt Byggeri

Kontakt udviklingsleder Lotte Thøgersen

Kontakt videncenterleder Henrik Blyt 
 

 

21.12.2011

Rektor på VIA om tab af globaliseringsmidler: En seriøs trussel mod læreruddannelsen i Skive

Skive Folkeblad bringer et uddrag af rektor Harald Mikkelsens leder fra VIAs nyhedsbrev, hvor han kritiserer, at der ikke er afsat flere globaliseringsmidler til uddannelser i blandt andet Vestjylland.

”Regering og Folketing er nødt til at indse, at hvis der også i fremtiden skal være mulighed for at drive videregående uddannelser med kvalitet i alle dele af Danmark, så skal udviklingsmidlerne opretholdes på mindst nuværende niveau,” skriver Harald Mikkelsen.

Kontakt rektor Harald Mikkelsen
 

 

21.12.2011

Debat: Kompetencer er afgørende

Information skriver om et debatindlæg skrevet af Elsebeth Jensen, der er uddannelseschef for læreruddannelsen i VIA. Hun beskriver, hvordan det skal gøres nemmere for frafaldne universitetsstuderende at fortsætte på læreruddannelsen.

”I den optik bør fokus  i højere grad lægges på det, vi lærer de studerende, mens de går på uddannelsen, frem for hvad de kan, inden de kommer ind på uddannelsen,” skriver Elsebeth Jensen blandt andet.

Læreruddannelsen i VIA

Kontakt uddannelseschef Elsebeth Jensen

 

 

19.12.2011

Praksischok får lærerstuderende til at hoppe fra

Information skriver, at man bl.a. på læreruddannelsen i Nørre Nissum holder optagelsessamtaler med de studerende for at afstemme forventningerne inden studiestart.

Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef ved VIA University College, forklarer baggrunden således: ”Vi ved, at omkring 30 pct. af frafaldet kan forklares med praksischok, når de studerende møder udfordringer, som de ikke kan håndtere, eller som de føler, at uddannelsen ikke har rustet dem godt nok til. Hvis praktikperioden overvælder dem, så er der en betydelig del af dem, der vil søge andre udfordringer”.

Læs mere om Læreruddannelsen

Kontakt forskningschef Andreas Rasch-Christensen 
 

 

13.12.2011

VIA-formand: Vi lader vor beslutning fortsætte

Dagbladet Holstebro-Struer, Jyllands-Posten, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Viborg Folkeblad, Kristeligt Dagblad, Skive Folkeblad, Dagbladet Holstebro-Struer, Danske Kommuner Online, Dknyt.dk og Folkeskolen skriver alle, at VIAs bestyrelse har besluttet at bevare læreruddannelserne i Skive og Nørre Nissum.

Johannes Flensted-Jensen, der er formand for VIAs bestyrelse siger, at uddannelserne vil blive evalueret jævnligt.

Uddannelsesleder på Læreruddannelsen i Nørre Nissum, Svend Aage Povlsgaard, er tilfreds med beslutningen.

”Det lettede. Det var en fair beslutning. Er der kun 50-75 studerende, så giver det ingen mening med en selvstændig uddannelse. Så de 100, der er sat som grænse, er i orden,” siger Svend Aage Povlsgaard.

Læs mere om Læreruddannelsen i Skive

Læs mere om Læreruddannelsen i Nørre Nissum

Kontakt bestyrelsesformand Johannes Flensted-Jensen

Kontakt uddannelsesleder Svend Aage Povlsgaard
 

 

12.12.2011

Lærerseminarier i Skive og Nørre Nissum bliver ikke lukket

TV2 Nyhederne og TV/Midt-Vest bringer direkte indslag med VIAs bestyrelsesformand, Johannes Flensted-Jensen, der fortæller, at læreruddannelserne i Skive og Nørre Nissum bevares.

Læs mere om Læreruddannelsen i Skive

Læs mere om Læreruddannelsen i Nørre Nissum

Kontakt bestyrelsesformand Johannes Flensted-Jensen 

 

 

11.12.2011

Vestjyske seminarier klarer sig flot

DR P4 Midt & Vest, Dagbladet Holstebro-Struer og Skive Folkeblad bringer historien om, at Danmarks Evalueringsinstitut EVA giver alle VIAs fire læreruddannelser i Nr. Nissum, Skive, Silkeborg og Aarhus positive akkrediteringer.

”Det er glædeligt, at vi kan konstatere, at VIAs fire læreruddannelser har en høj kvalitet, og at der ikke stilles spørgsmål ved den,” siger Elsebeth Jensen, der er uddannelseschef for VIA University College’s læreruddannelser.
De positive akkrediteringer bunder i 17 opfyldte kriterier som f.eks. et lavt frafald af studerende, samarbejde med praksis og færdiguddannedes beskæftigelse.

Læs mere om VIAs læreruddannelse

Kontakt uddannelseschef Elsebeth Jensen 

 

09.12.2011

Useriøs kritik

Viborg Folkeblad og Skive Folkeblad bringer et debatindlæg, hvor formanden for VIAs bestyrelse, Johannes Flensted-Jensen vender sig imod Andreas Steenbergs (R) kritik om, at der er debat om læreruddannelserne i Skive og Nørre Nissum.

”Når VIAs bestyrelse på mandag, skal vi tænke i løsninger, som er visionære og favner hele regionens uddannelsesbehov og blandt andet sikrer, at der også i fremtiden vil kunne opretholdes en læreruddannelse i Vestjylland på et højt fagligt niveau. … Og det er vores pligt at træffe de nødvendige langsigtede beslutninger, der sikrer mest mulig kvalitet i vores uddannelser, samtidig med at VIA fuldt og helt lever op til vores regionale forpligtigelser for at udbyde uddannelser,” skriver Johannes Flensted Jensen.

Læs mere om VIAs læreruddannelse

Kontakt bestyrelsesformand Johannes Flensted-Jensen

 

07.12.2011

Seminariesagen: Ingen løfter til Skive fra minister

Skive Folkeblad skriver, at uddannelsesminister Morten Østergaard ikke ønsker at foregribe en beslutning, før VIA University College’s bestyrelse den 12. december beslutter, hvor læreruddannelserne i Midt- og Vestjylland fremover skal være placeret.

Morten Østergaard ønsker heller ikke at gå nærmere ind i VIAs egen undersøgelse af kvaliteten af læreruddannelserne, hvor Læreruddannelsen Skive opnåede fine resultater.

Læs mere om Læreruddannelsen i Skive

 

01.12.2011

Detailsalg ligger stille

TV2 News bringer interview med Dorrit Bøilerehauge, der er leder af Videncenter for Design & Business. Dorrit Bøilerehauge fortæller om videncenterets projekt, ’Sensorial Shopping’, som handler om at give kunderne nye oplevelser ved hjælp af sanseindtryk.

Læs mere om Videncenter for Design & Business

Kontakt videncenterleder Dorrit Bøilerehauge

 

01.12.2011

Lærerforeninger i Skive, Viborg og Thy-Mors: Læreruddannelsen i Skive er afgørende

Skive Folkeblad skriver, at lærerforeningerne i Skive, Viborg og Thy-Mors ikke mener, at læreruddannelserne i Nørre Nissum og Skive skal nedlægges. Nedlæggelse af de to uddannelsessteder kan blive udfaldet, når VIAs bestyrelse skal afgøre, hvor der fremover skal uddannes lærere i Midt- og Vestjylland.

I et høringssvar til VIAs bestyrelse skriver de tre lærerforeninger, at der vil komme et anseeligt dyk i antallet af lærerstuderende i en årrække, hvis uddannelsen flyttes til Holstebro eller Viborg.  

Læs mere om Læreruddannelsen i Skive

Læs mere om Læreruddannelsen i Nørre Nissum 

 

30.11.2011

Udkants-borgmestre protesterer mod ny spareplan

Jyllands-Posten bringer historien om, at VIA University College’s bestyrelse skal afgøre, om Læreruddannelsen i Skive og Nørre Nissum skal flyttes. Borgmestrene i Skive, Lemvig og Morsø advarer mod at lukke Læreruddannelsen i Nordvestjylland.

De forudser, at mange unge vil forlade området, og at det vil være svært at rekruttere lærere, hvis VIAs bestyrelse vælger at flytte de lærerstuderende til Holstebro eller Viborg.

Ifølge formanden i VIAs bestyrelse, Johannes Flensted-Jensen, er det vigtigt at træffe den rigtige beslutning.

”Uddannelserne har fine ansøgertal nu, men det er ingen hemmelighed, at der generelt er mange unge, der tager en uddannelse disse år pga. konjunkturerne. Men hvis det vender, har vi et problem, og vi skal have en løsning, der holder i mange år,” siger Johannes Flensted-Jensen.

Læs mere om Læreruddannelsen i Skive

Læs mere om Læreruddannelsen i Nørre Nissum

Kontakt bestyrelsesformand Johannes Flensted-Jensen

 

28.11.2011

Studerende vil ud i verden

DR P4 Østjylland bringer historien om at stadig flere VIA-studerende vælger at læse noget af deres uddannelse i udlandet. 

”Bare inden for EU er der en stigning i de sidste to år på 100 procent,” udtaler Peter Aalykke, der International chef på VIA University College.

Han forklarer, at der i studieåret 2008/09 var 100 VIA-studerende, der studerede i et andet EU-land, mens tallet i 2010/11 var 243.

 

25.11.2011

Lærerstuderende støtter Skive: - Alle uddannelser skal ikke samles få steder

Skive Folkeblad skriver, at de lokale studerende på Læreruddannelsen i Skive ikke ønsker at lukke uddannelsesstedet. Det er der fare for, når VIA University College den 12. december afgør, hvor der fremover skal udbydes læreruddannelser.

I et høringssvar forud for beslutningen skriver de studerende blandt andet:
”Mange har aktivt valgt campusmiljøet i storbyen fra til fordel for en læreruddannelse i Skive – ikke alle er storbymennesker, og de fleste land(sby)skoler ligger heller ikke i storbyen”.

Læs mere om Læreruddannelsen i Skive

 

24.11.2011

Lukning kan komme inden bedømmelsesrapport: Seminarier bedømmes efter beslutning

Skive Folkeblad skriver, at der to dage efter, at det er besluttet om Læreruddannelsen i Skive skal lukke, offentliggøres en bedømmelse af læreruddannelsen i hele det centrale Jylland.

Formand for VIA University College’s bestyrelse, Johannes Flensted-Jensen, mener, at timingen er uheldig. 

”Men jeg går ud fra, at vi på bestyrelsesmødet får en orientering om indholdet, så vi ved det, hvis der er noget, vi skal være særlig opmærksomme på, og som kan have betydning for vores beslutning. Umiddelbart forventer jeg ikke noget specielt overraskende,” siger Johannes Flensted-Jensen.

Han understreger, at der efter bestyrelsens beslutning den 12. december i år kommer en høringsfase, hvor det bliver muligt at komme med indsigelser, hvorfor en definitiv beslutning træffes først i det nye år.

Kontakt bestyrelsesformand Johannes Flensted-Jensen
 


24.11.2011

Studerende slipper for skoleskift

Fagbladet Licitationen skriver, at VIA University College og Erhvervsakademi MidtVest i Holstebro har indgået en aftale, som gør det muligt for bygningskonstruktørstuderende at fuldføre deres uddannelse på én adresse. Som det er nu, er uddannelsens syv semestre fordelt mellem to forskellige adresser i Holstebro.

Formand for Konstruktørforeningen, Gert Johansen, siger:
”… aftaleskitsen er et udtryk for, at erhvervsakademiet i Holstebro og VIA University samarbejder. Jge håber, at andre erhvervsakademier vil lade sig inspirere og også trække vores uddannelse i retning af professionshøjskolerne, sådan som loven tilsigter det”.

Læs mere om Campus Holstebro

 

23.11.2011

Til kamp for seminariet

Skive Folkeblad skriver, at bl.a. Skive Kommunes borgmester Flemming Eskildsen (V) er i fuld gang med at udarbejde høringsvar, før VIAs bestyrelse skal tage stilling til, hvor i Midt og Vestjylland, der fremover skal være en læreruddannelse.

”Vi holdt møde igen tirsdag i koordinationsgruppen, som er meget bredt sammensat, og vi arbejder nu alle på at blive klar med de forskellige høringsvar til mandag, hvor fristen udløber.” siger borgmester Flemming Eskildsen

Læs mere om Læreruddannelsen i Skive 

 

23.11.2011

Vi er ikke bekymret for studiemiljøet

Lemvig Folkeblad skriver, at de lærerstuderende i Nørre Nissum er tilfredse med deres uddannelsessted, og at de ikke ønsker at stedet skal lukke eller flyttes, som det er op til VIAs bestyrelse at tage stilling til i december.

Formand for De Studerendes Råd, Rune Tjørnild siger: ”I den tilfredshedsundersøgelse, der blev gennemført i 2009-2010, svarer de studerende, at de er særdeles glade for studiemiljøet. Det ligger endda over den tilfredshed, der er på andre uddannelsessteder inden for VIA University College. Denne tilfredshed ser vi nødigt forsvinde, så derfor ønsker vi at beholde læreruddannelsen i Nørre Nissum”.

Læs mere om Læreruddannelsen i Nørre Nissum

 

23.11.2011

VIA: Glem det Randers

Randers Amtsavis skriver, at Erik Hygum, der er direktør for VIAs pædagogisksocialfaglige højskole, mener at idéen om at starte en meritlæreruddannelse i Randers var god, men at det er for omfattende for VIA.

”Hvis vi skulle have uddannelsen til Randers, så ville det kræve, at vi fik akkrediteret hele systemet og gjorde Randers til én af vores uddannelsesbyer for Læreruddannelsen. Det er et alt for stort projekt,” siger Erik Hygum.

Kontakt direktør Erik Hygum

 

23.11.2011

Lærere glemmer at arbejde med elevers hukommelse

Kristeligt Dagblad bringer historien om, at skolelærere ikke arbejder systematisk med at eleverne husker stoffet.

Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef ved VIA, har i sin ph.d.-afhandling undersøgt, hvilke dele af historieundervisningen elever husker.

”Det giver god mening at begynde med fortællingerne og det personlige, men terperi, repetition og træning af faktaviden skal også være en del af undervisningen,” siger Andreas Rasch-Christensen.

Kontakt forskningschaf Andreas Rasch-Christensen  

 

18.11.2011

Indslag om læreruddannelserne i Skive og Nørre Nissum

TV Midt/Vest bringer indslag om de seks mulige placeringsscenarier for læreruddannelserne i Skive og Nørre Nissum, som VIAs bestyrelse skal tage stilling til i december. Scenarierne er sendt i høring, hvortil bl.a. studerende ved Læreruddannelsen i Skive er i gang med at udarbejde et svar. 

Bestyrelsesformand Johannes Flensted-Jensen udtaler, at de seks scenarier vil blive vejet op mod hinanden og at der endnu ikke kan siges noget om, hvad der er højest sandsynlighed for, at beslutningen bliver.

Læs mere om Læreruddannelsen i Skive

Læs mere om Læreruddannelsen i Nørre Nissum

Kontakt bestyrelsesformand Johannes Flensted-Jensen 

 

17.11.2011

Lærerstuderende går ikke efter at bevare seminariet i Skive: - Vores mål er en god uddannelse

Skive Folkeblad bringer interview med blandt andet Monica Vester, der er næstformand for den lokale afdeling af De Studerendes Råd og Lærerstuderendes Landskreds i Skive i forbindelse med den nye analyse som viser, at VIA University College muligvis skal lukke læreruddannelserne i Skive og Nørre Nissum.

”Vi vil kæmpe for, at det skal blive her, så længe det ser ud til at være det bedste forslag, men det hvis viser sig, at noget andet er det bedste, så vil vi støtte op om det,” siger Monica Vester.

Formanden for samme råd, Allan Meineche, mener, at det er vigtigere at sikre faglig kvalitet og få en god uddannelse end at bevare uddannelsen et specifikt sted, men frem for alt ønsker han en afklaring på, hvad der skal ske.

Læs mere om Læreruddannelsen i Skive

 

 


16.11.2011

Der vil stadig være en læreruddannelse i Vestjylland

Skive Folkeblad fortæller, at formanden for VIA University College’s bestyrelse, Johannes Flensted-Jensen slår fast, at der fortsat vil være en læreruddannelse i Vestjylland. Det sker efter, at en analyse, der viser seks mulige scenarier for hvordan VIAs læreruddannelser i det midt- og vestjyske skal placeres, er sendt i høring.  

”Det er jo ikke for sjov, at vi nu sender det hele i høring. Der kan jo sagtens komme nye og gode argumenter på banen. Derfor skal vi ikke foruddiskontere noget. Det eneste, der ligger fast er, at der fortsat vil være en læreruddannelse i Midt- og Vestjylland,” siger Johannes Flensted-Jensen.

Læs mere om VIAs læreruddannelse

Kontakt formand Johannes Flensted-Jensen

 

 

16.11.2011

Seminariet er truet af lukning

Dagbladet Holstebro-Struer bringer historien om, at læreruddannelsen i Nørre Nissum er i fare for at blive lukket. En ny analyse viser, at det er dyrt at drive læreruddannelserne i Nørre Nissum og Skive, og det er nu op til VIA University College’s bestyrelse at vælge én ud af seks mulige strukturscenarier. Nogle af disse scenarier kunne være at flytte begge uddannelser til en anden by.

Jørgen Nørby, der er næstformand i VIAs bestyrelse vil kæmpe for at bevare begge uddannelsessteder på deres nuværende placeringer.

”Det faglige niveau er i orden både i Nørre Nissum og Skive. Men det koster penge. Derfor skal der et udkantstillæg til, for at de kan bevares,” siger Jørgen Nørby.

Læs mere om Læreruddannelsen i Nørre Nissum

Læs mere om Læreruddannelsen i Skive


 

14.11.2011

Mændene er på vej tilbage til skolen

Jyllands-Posten m.fl. bringer historien om, at flere mandlige lærere er på vej til de danske folkeskoler. Ifølge forskningschef i VIA, Andreas Rasch-Christensen, er det en glædelig nyhed, idet drenge mangler forbilleder i deres lærere, fordi kun en tredjedel af lærerne er mænd.

”Eleverne spejler sig i deres lærere, og derfor har drengene brug for mandlige lærere, som kan være rollemodeller for dem. Erfaringen er, at mandlige lærere oftere springer ud i praktisk undervisning, og at nogle drenge lærer bedst på den måde,” siger Andreas Rasch-Christensen.

Britta Riishede, der er uddannelseschef for Læreruddannelsen i Silkeborg, mener forklaringen på, at flere mænd vælger at læse til lærer er, at der er oprettet nye idrætslinjer.

”Vi har selv finansieret en sportstræner- og musiklinje. Allerede det første år kunne vi mærke, at det havde en betydning for tilgangen af mandlige studerende,” siger Britta Riishede.

Læs mere om læreruddannelsen

Kontakt forskningschef Andreas Rasch-Christensen

Kontakt uddannelseschef Britta Riishede  

 

12.11.2011

Sådan vinder du pudekampen

Jyllands-Posten bringer et interview med adjunkt Karsten Thorø fra Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus. Han mener ikke, at der er grund til at bruge penge på dyre hovedpuder og råder til at holde nakken sund ved hjælp af rigelig motion i dagtimerne videre. Det er nemlig vigtigt at holde fokus på årsagen til problemet og ikke symptombehandle.

”Pudeeksperter kan prakke folk de vildeste ting på, som man kun kan ryste på hovedet af. Det er en illusion, at nakkeproblemer begynder med hovedpuden, hvis du ellers er frisk og rask,” siger han.

Læs mere om Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus

Kontakt adjunkt Karsten Thorø

  

11.11.2011

Nyt selskab for ledere i Eft

Ergoterapeutforeningen skriver på sin hjemmeside, at Tove Gad Schreiber, der er leder af Ergoterapeutuddannelsen i Holstebro, er blevet medlem af det nye Ergoterapeutforeningens selskab for ledere.

Læs mere om Ergoterapeutuddannelsen i Holstebro

Kontakt leder Tove Gad Schreiber

 

10.11.2011

Slut med effektive kurser for arbejdsløse

DR P4 Østjylland bringer et indslag med Mette Kirstine Østergaard, der er vicedirektør for Videreuddannelse og Kompetenceudvikling (VOK), som hører under VIA University College.

Hun ærgrer sig over, at en ordning, der har sikret ledige nogle fagspecifikke kurser, udløber til nytår.

”Lige nu er det ikke optaget i finansloven, men min opfordring er jo, at man som politiker indser, at her har vi noget rigtig godt og målrettet. Og når man ved, at ledige bliver mere attraktive gennem uddannelse, er det vigtigt, at de kan vælge noget, der er så jobnært og målrettet som det her," siger Mette Kirstine Østergaard. 

Læs mere om Videreuddannelse og Kompetenceudvikling (VOK)

Kontakt vicedirektør Mette Kirstine Østergaard
 

10.11.2011

Selvopfattelse: Vi inddrager børnene

Fagbladet Børn&Unge fortæller om en ny forskning, der viser, at børns medinddragelse vægtes højt i Danmark. Forskningen er udført af Jytte Juul Jensen, der er forfatter og lektor ved VIA University College.

Hun har sammenlignet med andre lande, hvor det er de voksnes dagsorden, der bestemmer dagligdagen.

”Der er alt for stille, og der er ingen vildskab. Herhjemme kan vi lide det frække barn, der tager initiativ,” mener lektor Jytte Juul Jensen.

Kontakt lektor Jytte Juul Jensen

 

08.11.2011

Pæle i jorden giver varmen på gymnasium

Fagbladet Licitationen skriver at VIAs afdeling for geoteknik og miljø i Horsens er med i et projekt, hvor en helt ny type for jordvarme skal opvarme en tilbygning ved Rosborg Gymnasium og HF i Vejle.

”Vi mener, der er et stort potentiale i den form for jordvarme, hvor der hentes varmegrader op fra dybe boringer i jorden. Teknologien er udbredt i mange lande, ikke mindst i Sverige. Men her bores der i klippe, og erfaringer herfra kan ikke omsættes direkte til den danske undergrund, der er præget af en kompliceret sammensætning af mange forskellige jordarter, grundvand og drikkevandsinteresser,” siger Lotte Thøgersen, der er udviklingsleder på projektet.

Læs mere om projektet her

Kontakt udviklingsleder Lotte Thøgersen
 

 

07.11.2011

Tøjbutikker er hårdt ramt af krisen

DR P1 og P4 bringer et indslag med Dorrit Bøilerehauge, der er leder af Videncenter for Design & Business. Hun fortæller om årsagerne til, at det går skidt med omsætningen i tøjbutikkerne og at kunderne bør tilbydes bedre indkøbsmuligheder.

Dorrit Bøilerehauge omtaler projektet ’Sensorial Shopping’, som skal sikre bedre oplevelser for kunderne i blandt andet tøjbutikkerne.

Læs mere om Videncenter for Design & Business

Kontakt videncenterleder Dorrit Bøilerehauge
 

 

05.11.2011

Randers tydeligere på uddannelseskortet

Randers Amtsavis, TV2 Østjylland og Newspaq/Radio Alfa-ABC-Solo FM 4 bringer alle omtale af indvielsen af VIAs nye Campus Randers.

Næstformanden i VIAs bestyrelse, Jørgen Nørby, og Randers’ borgmester, Henning Jensen Nyhuus, med flere, holdt tale ved indvielsen af den nye campus, som rummer sygeplejerske-, pædagog- og psykomotorisk terapeut-uddannelser samt en afdeling af VIAs højskole indenfor Videreuddannelse og Kompetenceudvikling (VOK).

”Jeg har det lidt som Jeppe i baronens seng. Jeg kan ikke helt tro på, at vi nu igen indvier et flot, nyt campus. Det er med til at fortsætte den gode udvikling som Randers er inde i,” sagde næstformand i VIAs bestyrelse Jørgen Nørby.

Læs mere om Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere om Psykomotorisk terapeutuddannelsen

Læs mere om Pædagoguddannelsen

 

03.11.2011

PH.D.-FORSVAR

JP Aarhus skriver, at Klaus Thestrup, der er cand.mag. og lektor ved Pædagoguddannelsen Jydsk i Aarhus, fredag den 4. november forsvarer sin ph.d.-afhandling med titlen ’Det eksperimenterende fællesskab. Medieleg i en pædagogisk kontekst’.

Afhandlingen består af bud på, hvordan den pædagogiske profession kan klæde børn på til at møde udfordringer fra et samfund, hvor digitale medier betyder mere og mere.

Læs mere om Pædagoguddannelsen Jydsk

Kontakt lektor Klaus Thestrup   

 

 

31.10.2011

Modige butikker efterlyses

JP Aarhus bringer interview med Dorrit Bøilerehauge, der er leder af VIAs Videncenter for Design og Business. Hun mener, at århusianske butikker ikke eksperimenterer nok i forhold til at skabe ekstra gode indkøbsoplevelser for sine kunder.

”Detailhandlen kan arbejde sammen med forskellige kreative co-kreationer, men det kræver mod,” siger Dorrit Bøilerehauge, der er leder for projektet ’Sensorial Shopping’, som har til formål at udvikle nye oplevelseskoncepter i samarbejde med tre butikker og en kunstnergruppe. 

Læs mere om Videncenter for Design and Business

Kontakt centerleder Dorrit Bøilerehauge 

 

27.10.2011

Ny forskning: Matematik skal have en pointe

Fagbladet Folkeskolen skriver, at matematikundervisning med klare pointer giver en bedre undervisning. Det er et af budskaberne i den ph.d.-afhandling, Arne Mogensen, der er underviser ved VIAs læreruddannelse i Aarhus, netop har forsvaret.

”Alle ved, at der skal være en pointe i en god historie, og sådan er det også i undervisning. Der skal være noget skarpt, noget, der står klart, når undervisningen kører. Man skal kunne definere det, og det skal have en afgrænsning,” siger Arne Mogensen.

Læs mere om læreruddannelsen i Aarhus

Kontakt underviser Arne Mogensen

 

26.10.2011

Studerende ruster sig til hård kamp om få job

DR P4 Midt/Vest skriver, at nyuddannede fra nogle af VIA University Colleges uddannelser i Viborg og Herning har svært ved at finde arbejde på grund af nedskæringer i kommunerne.

Poul Folmersen, der er leder på pædagoguddannelsen i Viborg, siger, at de studerende lægger megen vægt på at dygtiggøre sig, fordi de ved, at der er mange konkurrenter om det samme job.

Han bakkes op af leder på TEKO i Herning, René Foli. ”De unge ved, at de skal komme ud med et rigtigt godt resultat for at få drømmejobbet," siger han.

Læs mere om pædagoguddannelsen i Viborg

Læs mere om TEKO i Herning

Kontakt leder Poul Folmersen

Kontakt leder René Foli

 

25.10.2011

Ledigheden rammer VIA-studerende hårdt

Viborg Stifts Folkeblad skriver, at det er svært for nyuddannede sygeplejersker, lærere og pædagoger at få faste job efter endt uddannelse på grund af nedskæringer i den offentlige sektor. Rektor ved VIA University College, Harald Mikkelsen, er bekymret over situationen.

”Det er jo sådan set ikke så overraskende med de nedskæringer, som vi har set specielt i kommunerne. Det er meget beklageligt, men kommunerne skal jo have økonomien til at hænge sammen,” siger Harald Mikkelsen.

Han nævner dog, at prognoser viser, at der vil blive brug for alle de uddannede i forbindelse med et stort generationsskifte i den offentlige sektor om få år.

Læs mere om VIAs sygeplejerskeuddannelse

Læs mere om VIAs læreruddannelse

Læs mere om VIAs pædagoguddannelse

Kontakt rektor Harald Mikkelsen

 

 

25.10.2011

Principielt ja til tre semestre

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg skrevet af rektor ved VIA University College, Harald Mikkelsen. I debatindlægget støtter Harald Mikkelsen forslaget fra den nye uddannelsesminister, Morten Østergaard (R), om at videregående uddannelser skal bestå af tre semestre pr. år. De studerende vil dermed få kortere ferie, men de vil hurtigere gennemføre en uddannelse.

Rektor Harald Mikkelsen har dog nogle kritikpunkter til forslaget.  F.eks. skal det ses som en investering, da det vil koste dyrt i flere undervisningstimer og mindre hold, hvilket vil gå ud over små uddannelser. Derudover må uddannelseskvaliteten ikke falde.

”At fastholde uddannelseskvaliteten er helt afgørende for at bevare viden som Danmarks vigtigste råstof- og dermed en forudsætning for vores konkurrenceevne og for at skabe øget vækst,” skriver Harald Mikkelsen bl.a.

Kontakt rektor Harald Mikkelsen 

 

25.10.2011

Leg og undervisning

Information bringer et debatindlæg, hvor Ole Løw, der er lektor ved Læreruddannelsen i Aarhus, giver den nye undervisningsminister Christine Antorini (S) ret i udtalelser om, at der er masser af læring i leg. Men samtidig skriver Ole Løw, at legen ikke bør underlægges undervisningens målrationale.

”Undervisning er en intentionel aktivitet, hvis mål det er at gøre det muligt for eleverne at lære sig noget. Leg er en aktivitet, som er sit eget mål. Børn leger ikke for at lære noget, men gør det sikkert ganske ofte alligevel,” skriver Ole Løw.

Læs mere om Læreruddannelsen i Aarhus

Kontakt lektor Ole Løw

 

 

19.10.2011

Flere helt små børn bliver tvangsfjernet

Kristeligt Dagblad fortæller, at færre børn i Danmark anbringes udenfor hjemmet, men tendensen er den modsatte, når der er tale om nul til seksårige.

Ifølge Steen Juul Hansen, der er ph.d. og leder af Videncenter for Socialpædagogik og Socialt arbejde ved VIA University College, er der sket forandringer i kommunernes strategier og indsats, om end forandringerne er små.

”Det er en positiv udvikling, at man åbenbart fokuserer på en tidlig indsats og anbringer flere af de mindste børn. Men det er tvivlsomt, om det samlede fald i antallet af anbringelser skyldes forebyggelse,” siger Steen Juul Hansen.

Læs mere om Videncenter for Socialpædagogik og Socialt arbejde

Kontakt videncenterleder Steen Juul Hansen

 

 

17.10.2011

Banebrydende butikker med Bruuns

Dansk Mode og Textil skriver på sin hjemmeside, at Bruuns Bazaar er gået med i projektet ’Sensorial Shopping’, som VIA University College’s Videncenter for Design & Business står bag. Projektet skal sikre kunderne ekstraordinære oplevelser, når de shopper i butikkerne.

Formålet med projektet er ifølge Dorrit Bøilerehauge, der er leder af Videncenter for Design & Business, at skabe ”dejlige oplevelser og stærke sanseindtryk, som sidder i kroppen længe efter”.

Læs mere om ’Sensorial Shopping’

Kontakt videncenterleder Dorrit Bøilerehauge
 

 

15.10.2011

Internationalisering på VIA-måden

JP Aarhus fortæller, at VIA University College har fokus på internationalisering, når der samarbejdes med projekter i Kina, Sydafrika og Rumænien. Bl.a. er der flere projekter, der skal hjælpe udsatte børn.

VIA University College har i år 964 udenlandske studerende tilknyttet i Danmark, og 360 danske VIA-studerende læser lige nu i udlandet, men prorektor ved VIA University College, Peter Friese, mener at internationaliseringen er mere end udveksling af studerende.

”Jeg så gerne, at flere studerende og undervisere rejste ud, og at flere kom til os. Men tallene for ind- og udgående studerende er blot en lille del af den samlede buket af internationalt samarbejder,” siger Peter Friese.

Kontakt prorektor Peter Friese 

 

 

14.10.2011

Pædagoger som bannerførere

Fagbladet Socialpædagogen skriver, at Gordon Vincenti, der er seniorlektor ved Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus, som hører under VIA University College, mener, at pædagoger og socialrådgivere skal gå foran for at ændre på samfundets strukturelle betingelser for på den måde at sikre, at alle medborgere er ligeværdige.

”Med andre ord skal pædagoger ikke lade sig begrænse af rammerne. Hvis loven er forkert i forhold til handicappedes muligheder, må man påvirke politikerne til at tage de rigtige beslutninger,” siger Gordon Vincenti.

Læs mere om Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus

Kontakt seniorlektor Gordon Vincenti
 


14.10.2011

PH.D.-FORSVAR

JP Aarhus skriver, at Arne Mogensen, der er lektor, cand.pæd., og ph.d.-studerende ved Læreruddannelsen i Aarhus, som hører under VIA University College, fredag den 14. oktober forsvarer sin ph.d.-afhandling.

Afhandlingen hedder ’Point-driven mathematics teaching, studying and intervening in danish classroom’ og den viser, at matematikundervisningen forbedres, hvis skolerne indfører kollegial sparring og en fast matematikvejleder til lærerne.

Læs mere om VIAs læreruddannelser

Kontakt lektor Arne Mogensen
 

 

13.10.2011

Store og små elever går i hver sin skole

Jyllands-Posten skriver, at flere danske kommuner deler folkeskoler op i skoler for henholdsvis små og store elever. Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef i VIA University College, påpeger, at der er gode erfaringer med dette i udlandet, bl.a. i Finland.


”Men det er afgørende for Finlands succes, at lærerne i deres uddannelse specialiserer sig i at undervise små eller store børn. Når danske skoler begynder at lege med denne idé, kræver det derfor, at de har lærerne til det,” siger Andreas Rasch Christensen.

Kontakt Andreas Rasch-Christensen

 

 

12.10.2011

Mary indtog byens nye sundhedsmekka

Århus Stiftstidende, Stiften.dk, TV2Oj.dk og JP Aarhus bringer alle historien om, at kronprinsesse Mary den 11. oktober indviede VIA University Colleges nye campus i Aarhus N. Sammen med VIAs bestyrelsesformand Johannes Flensted-Jensen og borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard, holdt kronprinsesse Mary tale på den nye campus, som huser seks store sundhedsuddannelser.

For to studerende, Emilie Middelhede og Lynette Munk, var det en særlig dag. De modtog i foråret Crown Princess Mary’s Scholarship 2011, da de var på udveksling i Tasmanien og ved indvielsen fik de lov at hilse på Kronprinsessen.

Læs mere om VIAs sundhedsuddannelser

Kontakt bestyrelsesformand Johannes Flensted-Jensen
 

 

10.10.2011

Ranglister over skolers karakterer skrottes

Politiken skriver, at VIA University Colleges forskningschef, Andreas Rasch-Christensen, glæder sig over, at Børne- og undervisningsminister, Christine Antorini (S), fjerner alle ranglister fra sit ministeriums hjemmeside.


”Der er ikke noget forskningsmæssigt belæg for, at ranglister virker. Tværtimod tyder de udenlandske erfaringer på, at ranglister kan være kontraproduktive, fordi skolerne alene bliver fikseret på at klare sig bedre i de fag, hvor karaktererne måles,” siger Andreas Rasch-Christensen.

Kontakt forskningschef Andreas Rasch-Christensen

 

 

09.10.2011

VIA-chef bliver æresdoktor i Rumænien

Århus Stiftstidende og Horsens Folkeblad bringer historien om uddannelseschef for alle VIA University Colleges pædagoguddannelser, Peter Møller Pedersen, der er blevet udnævnt til æresprofessor ved Bukarest Universitet.

”Pædagoguddannelsen i Viborg har arbejdet med projekter i Rumænien igennem en længere årrække. De seneste par år er vi begyndt at arbejde sammen med Bukarest Universitet om flere nye spændende initiativer,” fortæller Peter Møller Pedersen.

Læs mere om VIAs pædagoguddannelser 

Kontakt uddannelseschef Peter Møller Pedersen

 

 

07.10.2011

Skolen er ikke en fredagsbar

Berlingske bringer en kronik, der er skrevet af Andreas Rasch-Christensen, forskningschef i VIA. Andreas Rasch-Christensen skriver, at en god og konstruktiv dialog mellem skole og forældre er af stor betydning. Derfor har Læreruddannelsen taget udfordringen op, så skole-hjem-samarbejdet i bekendtgørelsen står som en af de mest centrale kompetencer en kommende lærer skal besidde.   

”Som udgangspunkt skal der være tillid til, at lærerne er skolens eksperter, og at de kan løse opgaven med at fremme elevernes læring,” skriver Andreas Rasch-Christensen bl.a. i kronikken.

Læs mere om VIAs læreruddannelser

Kontakt forskningschef Andreas Rasch-Christensen
 

 

04.10.2011

Rektor-ros til ny minister

JP Aarhus skriver, at flere østjyske rektorer udtrykker glæde over valget af den nye uddannelsesminister, Morten Østergaard (R). Den nye regering har samlet alle videregående uddannelser under ét ministerium, hvor det før var fordelt på fire. Harald Mikkelsen, der er rektor for VIA University College, er tilfreds med, at det er Morten Østergaard, der nu er minister for blandt andre VIA.

”Mit indtryk af Morten Østergaard er, at han er både sober og gennemtænkt i sin argumentation, og med hans placering i regeringens koordinationsudvalg vil der helt sikkert komme øget fokus på uddannelse,” siger Harald Mikkelsen. 

Kontakt rektor Harald Mikkelsen
  

 

30.09.2011

Guldæg eller ej

Magisterbladet bringer en artikel, hvor prorektor i VIA, Peter Friese og Erik Hygum, der er direktør i Pædagogisk-Socialfaglig Højskole i VIA, forventer, at uddannelseseksport bliver en millionforretning for VIA, og at der især er store potentialer i Kina.

Prorektor Peter Friese forklarer, at det er den heftige kinesiske vækst, der kan få eksporten af velfærdsuddannelser til at eksplodere. Erik Hygum er enig.

”Det bliver rigtig stort, det her. Det er først for alvor ved at gå op for både os selv og omverdenen, at der er eksportguld at hente i den danske velfærdsmodel og at det også kan være en måde at hente resurser til vores uddannelser herhjemme på,” siger Erik Hygum.

Læs mere om Pædagogisk-Socialfaglig Højskole 

Kontakt prorektor Peter Friese

Kontakt direktør Erik Hygum
 

 

29.09.2011

Danmark mangler i den grad en minister for kreative erhverv

Politiken bringer et debatindlæg, hvor Dorrit Bøilerehauge, der er leder af VIAs Videncenter for Design & Business, påpeger, at de kreative erhverv bør tælles mere med i samfundsudviklingen, og at der derfor bør udnævnes en minister på området.

”Der mangler en overordnet instans som et ministerium til at koordinere og få det fulde udbytte af de mange investeringer i projekter. Først når vi for alvor tør satse på kreativ vidensbaseret økonomisk vækst, så de nye indsigter kan blive delt af så mange som muligt – da ender vi med at gøre noget andet i morgen, end vi gjorde i går,” skriver Dorrit Bøilerehauge.

Læs mere om Videncenter for Design & Business 

Kontakt videncenterleder Dorrit Bøilerehauge
 

 

27.09.2011

Læreruddannelsen skal stadig tænke nyt

Midtjyllands Avis fortæller, at Læreruddannelsen i Silkeborg runder 125 år. Men på trods af den høje alder skal uddannelsen stadig formå at afspejle sin samtid, siger Britta Riishede, der er uddannelsesleder.

”Vi har altid prioriteret vores hovedopgave: at uddanne lærere til den samtid, de er en del af. Også selvom det politiske stormvejr ikke altid har blæst i vores retning,” siger hun.

En vigtig fornyelse på VIAs læreruddannelse i Silkeborg er de to nye profiler, der har fokus på at uddanne lærere til sportstrænere og musikpiloter. 

Læs mere om læreruddannelsen i Silkeborg

 

27.09.2011

Ny videncenterleder i VIA

Århus Stiftstidende skriver, at Kirsten Schultz Petersen, lektor og ph.d. ved VIA University College, er blevet udnævnt til ny leder af Videncenter for Sundhedsfremme, Sundhedsteknologi og Rehabilitering.

”Jeg har altid været meget interesseret i forskning og udvikling og igennem årene været involveret i forskellige pædagogiske og praksisrelaterede udviklingsprojekter. Jeg glæder mig meget til mit nye job, hvor min vision helt overordnet handler om at skabe interessante programmer med relevans for de sundhedsfaglige professionsuddannelser,” siger Kirsten Schultz Petersen.

Kontakt lektor og ph.d. Kirsten Schultz Petersen
 

 

23.09.2011

Fra SOSU til sygeplejerske

Fagbladet Sygeplejersken skriver, at flere og flere SOSU-assistenter vælger at tage sygeplejerskeuddannelsen, hvilket man bl.a. oplever ved VIAs sygeplejerskeuddannelse i Viborg. Lene Mygind er studievejleder på uddannelsen, der har hold udelukkende for social- og sundhedsassistenter.

”De uddanneker sig til sygeplejersker, fordi de søger større faglige udfordringer og mere ansvar, og fordi de ønsker anerkendelsen som sygeplejerske,” siger Lene Mygind.

Læs mere om sygeplejerskeuddannelsen i VIA

Kontakt studievejleder Lene Mygind
 

 

22.09.2011

Pædagogstuderende håber på bedre tider

Horsens Folkeblad skriver, at studerende på pædagoguddannelserne i VIA ikke overvejer alternativer til studierne på trods af nedskæringer og et hårdt presset arbejdsmarked.

Benjamin Eeg, der læser på VIAs pædagoguddannelsen i Horsens, fortæller, at han gerne tog et par år mere på uddannelsen, hvis det var en mulighed. Hans medstuderende Anja Clausager er enig med ham.

”Jeg brænder for faget her, uanset om der er rift om arbejdspladserne bagefter,” siger hun.

Læs mere om pædagoguddannelserne i VIA  

 

21.09.2011

Herning får Erasmus-ambassadør

DR P4 Midt/Vest fortæller, at Connie Væver, der er underviser i design og konstruktion på VIAs designuddannelser, som den eneste dansker er udnævnt til Erasmus-ambassadør af EU. Det betyder, at hun skal arbejde endnu mere for udveksling mellem højere uddannelsesinstitutioner i Europa, bl.a. ved at formidle til undervisere og studerende, at de kan få tilskud fra EU til at tage ud og studere i andre EU-lande.

Læs mere om VIA’s designuddannelser 

Kontakt underviser Connie Væver

 

21.09.2011

Første hold er begyndt på ny uddannelse

Lokalavisen Viborg Nyt fortæller, at der er oprettet en helt ny uddannelse under VIA University College i Viborg. Uddannelsen hedder administrationsbachelor og giver de studerende en mere praktisk tilgang til det administrative arbejde end akademikerne, der ellers normalt bestrider administrationsposterne i kommunerne.
Uddannelsesleder Helle Johansen siger, at der har været en efterspørgsel fra Kommunernes Landsforening uddannelsen til administrationsbachelor. De studerende på uddannelsen kan vælge mellem seks retninger, der gør uddannelsen endnu mere målrettet: Human Ressource, uddannelses- og erhvervsvejledning, velfærd, økonomi, beskæftigelse eller skat.

Læs mere om administrationsbacheloruddannelsen 

Kontakt uddannelsesleder Helle Johansen 
 

 

21.09.2011

Shopping med sanserne

JP Aarhus skriver om et nyt projekt, som VIAs Videncenter for Design & Business står i spidsen for. Projektet ’Sensorial Shopping’ løber i ni måneder. Formålet er at hjælpe detailhandlen med at skabe indkøbsoplevelsen mere interessant, hvilket vil være til gavn for den skrantende omsætning i detailhandlen.

Dorrit Bøilerehauge, der er chef for videncentret, fortæller, at den århusianske detailhandel ikke har gjort meget for at skabe oplevelser for deres kunder i en årrække pga. krisen, men det skal ’Sensorial Shopping’ rette op på. Tre butikker skal sammen med design- og kunstnergruppen Bureau Detours idéudvikle nye butiksoplevelser, der appellerer til kundernes sanser, og derefter skal idéerne implementeres fysisk i butikkerne.    

Læs mere om Videncenter for Design og Business 

Kontakt videncenterleder Dorrit Bøilerehauge
 

 

21.09.2011

Sæt erhvervsakademierne fri – men til hvilken frihed?

Web-sitet Altinget bringer et debatindlæg, hvor rektor for VIA University College, Harald Mikkelsen, sammen med Anne Mette Zachariassen og Konstantin Lassithiotakis, hhv. direktør for Højskolen for Design, Animation, Media og Bussiness og direktør for Teknisk-Merkantil Højskole, argumenterer for at fastholde loven om, at erhvervsakademierne fra 2015 skal fusionere med professionshøjskolerne, hvis akademierne fortsat vil udbyde professionsbacheloruddannelser.

”I stedet for at fokusere på institutionsdiskussioner, bør man i stedet fokusere på kerneydelsen, nemlig uddannelse, da det vil sikre færre, større, stærkere og mere fremtidsrettede institutioner,” lyder det i indlægget.

Læs mere om Højskolen for Design, Animation, Media og Business 

Læs mere om Teknisk-Merkantil Højskole

Kontakt rektor Harald Mikkelsen

Kontakt direktør Anne Mette Zachariassen

Kontakt direktør Konstantin Lassithiotakis
 

 

20.09.2011

TEKO i Herning sender 25 studerende til Shanghai

DR P4 Midt/Vest, Herning Folkeblad og hjemmesiden Alt om Ikast-Brande fortæller, at VIAs designuddannelser i TEKO fra efteråret 2012 tilbyder sine businessstuderende at tage et semester på ’China Exchange in Shanghai’.

International koordinator ved VIA Mads Hedelund siger, at opholdet organiseres, så den studerende får ca. ti ugers undervisning på Dong Hua Universitetet og ni ugers praktik i en lokal virksomhed i Shanghai.

Læs mere om TEKO 

 

 

18.09.2011

Geografisk ulighed avler problemer

JP Aarhus skriver, at der er stigende sociale skel mellem borgerne i de forskellige kvarterer i Aarhus. Det viser en ny ph.d.-afhandling, som lektor Tove Rasmussen fra VIAs socialrådgiveruddannelse i Aarhus har skrevet.

”Fra 1984 til 2007 er der sket øgede indkomstforskelle i byen. Der er blevet relativt flere fattige og relativt flere med høje indkomster – og midtergruppen er således blevet mindre. Samtidig er både velhavende og fattige blevet koncentreret i forskellige områder”, forklarer Tove Rasmussen.

Læs mere om VIAs socialrådgiveruddannelse i Aarhus

Kontakt lektor Tove Rasmussen

 

Her finder du et udvalg af mediernes omtale af VIA.

Presseklippene er listet i datoorden – med de nyeste klip øverst.

Det fremgår af alle presseklip, hvilke medier der har bragt omtalen.

Lov om Ophavsret forbyder, at der linkes til alle originalartiklerne. Derfor er det kun et fåtal af presseklippene på denne side, der linker til originalartiklen.

Under presseklippene er links til kontaktpersoner, information om VIAs uddannelser og andet, der har relation til de enkelte presseklip.

For yderligere oplysninger, kontakt
VIA Kommunikation:

Lonnie Kristensen

lonk@viauc.dk

87 55 14 25

lokale nyheder Skive Lokale nyheder fra Thisted Lokale nyheder fra Nørre Nissum Lokale nyheder fra Holstebro Lokale nyheder fra Viborg Lokale nyheder fra Randers lokale nyheder fra Grenå Lokale nyheder fra Silkeborg Lokale nyheder fra Århus lokale nyheder fra Herning Lokale nyheder fra Ikast Lokale nyheder fra Skanderborg Lokale nyheder fra Horsens