Optagelse
Du kan søge om optagelse på socialrådgiveruddannelsen gennem www.optagelse.dk. Uddannelsen optager ansøgere fra kvote 1 og kvote 2.
Ansøgningsskemaet kan du hente på www.optagelse.dk, på alle videregående uddannelsessteder, på gymnasier, i jobcentre eller hos de enkelte studievejledere på socialrådgiveruddannelsen.
Alternativ optagelse
Opfylder du ikke adgangsbetingelserne, men har uddannelse eller anden erfaring? Så kan du søge om individuel kompetencevurdering (dispensation).
Ansøgningsfristen er:
- Via kvote 1: 5. juli
- Via kvote 2: 15. marts
Der optages 280 nye studerende hvert år ved Socialrådgiveruddannelsen i Århus. Socialrådgiveruddannelsen er en professionsbacheloruddannelse og varer 3 ½ år. Der er studiestart pr. 1. september og 1. februar.
Ved Socialrådgiveruddannelsen i Århus fordeles de optagne studerende på to hold med studiestart i enten september eller februar. Fordelingen er 140 studerende i september og 140 studerende i februar. Da der oftest er flere, der ønsker studiestart i september end i februar, er det ikke muligt at efterkomme alles ønsker.
De, der har ønsket studiestart i februar, får det, og herefter fordeles der mellem september og februar start. Det kan derfor ikke garanteres, at du kan starte i september, selvom det er dit ønske.
For yderligere oplysninger kontakt Anne Mette Brønnum, telefon 8755 3309, e-mail ambr@viauc.dk eller Mark Hording, telefon 8755 3325, e-mail mhor@viauc.dk.