Økonomi og SU
SU - Statens Uddannelsesstøtte
SU er en økonomisk hjælp, du kan få, mens du uddanner dig.
Du kan søge om SU, når du er blevet optaget på socialrådgiveruddannelsen.
Du kan tidligst få SU fra den måned, hvor uddannelsen starter.
Får du andre former for offentlig støtte, der skal bruges til at leve for, kan du ikke samtidig få SU.
Du kan få yderligere oplysninger om SU, beløbssatser og hvordan du ansøger på SU-styrelsens hjemmeside www.su.dk
Du er naturligvis også meget velkommen til at kontakte en studievejleder eller SU-vejleder på det uddannelsessted, du ønsker at søge ind på, hvis du har spørgsmål.
Studielån
Foruden SU kan du søge om at få studielån. Du kan selv vælge, om du vil have studielån i enkelte måneder eller i hele studietiden.
Er du forsørger, findes der også et supplerende SU-lån, som betyder, at du kan lægge et yderligere beløb oveni det almindelige studielån.
Du kan få yderligere oplysninger om SU-lån, beløbssatser og hvordan du ansøger på SU-styrelsens hjemmeside www.su.dk
Du er naturligvis også meget velkommen til at kontakte en studievejleder eller SU-vejleder på det uddannelsessted, du ønsker at søge ind på, hvis du har spørgsmål.