Opbygning og varighed
Sygeplejerskeuddannelsen varer tre og et halvt år. Den er opdelt i 14 moduler, som hver for sig har fokus på et sygeplejefagligt tema, og som enkeltvis udgør et afsluttet forløb.
Uddannelsen veksler mellem teoretisk og klinisk undervisning – klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen er det samme som praktik. Den teoretiske undervisning foregår på uddannelsesstedet, mens den kliniske undervisning foregår på sygehusene, i den kommunale hjemmepleje og på uddannelsesstedernes færdighedslaboratorier. Ideen er at få teoretisk ballast, inden du møder patienterne.