VIA University College Sygeplejerske i Silkeborg
 

Om os

Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg er en af de mindre sygeplejeskoler i landet og er kendetegnet ved at have et godt uddannelsesmiljø. Skolen lægger vægt på, at den enkelte studerende trives, og at der er gode rammer for undervisning i den teoretiske og i den kliniske uddannelse.

Studiestart er i uge 6 og uge 35. Hvert hold er på 45 studerende.


VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg har udvekslings- og samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutioner i Norden, Europa, Asien og Australien.

VIA University College sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg har 24 ansatte, der fordeler sig på uddannelseschef, lærere, der tager sig af den teoretiske og den kliniske undervisning, bibliotekspersonale, IT-koordinator, sekretærer, rengøringspersonale og pedel.

Studiemiljøet på skolen er opbygget omkring moderne undervisningslokaler, EDB lokale, gruppelokaler, bibliotek, opholdsarealer samt tekøkken.

VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg giver mulighed for et aktivt studiemiljø gennem de studerendes deltagelse i Introgruppen, der bl. a. arrangerer hyttetur for nye studerende og Nålefest. De studerende planlægger selv årets sociale arrangementer. Studenterindflydelse i uddannelsen opnåes gennem deltagelse i råds- og nævnsarbejde.

VIA University College | Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg | Nattergalevej 1 | 8600 Silkeborg | Telefon: 8755 2100 | Fax: 8755 2101 | Email: sis@viauc.dk